Svar: Har jeg for travlt på mit barns vegne?
Kære Tanja
Mødregrupper er ofte rigtigt gode og det er dejligt at møde andre med alderssvarende børn - MEN mødregrupper kan også være noget rigtig skidt, hvis det går op i at sammenligne børn og man så bliver usikker på om ens barn er bagud i forhold til de andre, at man føler sig dårlig eller ikke god nok i forhold til de andre mødre osv. Det er faktisk en af grundende til at hjemmebesøg at sundhedsplejerske er vigtige - så hun kan fortælle dig om dit barn, hvordan hun ser jer sammen, hvad det er du gør godt.
Nu har jeg jo haft glæde af at læse flere breve fra dig og jeg ved at du gør det rigtig godt. Det du fortæller omkring din dreng idag viser mig på ingen måde at han er bagud, tværtimod. Mange børn sidder faktisk bare og sidder (ligesom hans far jo har gjort) og din dreng bevæger sig omkring, undersøger verden og han gider ikke ligge på maven - fred være med det.
Børn ligner deres forældre og der kan sagtens være noget arveligt i hvorvidt barnet kravler eller ej. Det kan godt være at jeres dreng springer kravlestadiet over og begynder at gå i stedet og det er også helt okay. Du kan støtte ham motorisk og det gør du bla. ved sansegyngen (en god opfindelse:o)) og du kan hjælpe ham op på alle ...
... fire, så han står og rokker frem og tilbage, men du kan ikke lære ham at kravle og du kan ikke få ham til det, hvis han ikke vil det.
Hvis det viser sig at han begynder at gå og springer kravlestadiet over, så må han bare lære at kravle når han bliver større, lære at springe sprællemandshop, lære at løbe gadedrengeløb osv. Det hele for at lære at krydskoordinere så det skal nok gå. Forøvrigt er der mange børn som ikke kravler før de er mellem 9-12 måneder:o)
Hvordan er din dreng til det fin motoriske, altså til at bruge sine fingre? Hvordan er din dreng til at pludre - er han begyndt at pludre i stavelser sige da-da eller ma-ma? Dette hører også med til udviklingen og måske han er lidt længere fremme på dette punkt og de andre i mødregruppen så er lidt længere fremme motorisk - de kan ikke det hele på en gang og nogle gange er de børn som taler tidligt lidt senere motorisk og modsat så er de børn som er meget hurtige motorisk så lidt langsommere til at tale...
Mit råd til dig idag er at tage det helt stille og roligt og nyde din dreng som han er. Han lyder til at være en rigtig dejligt dreng som udvikler sig i sund og fin retning.
Pas godt på hinanden alle 3, knus herfra og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

