Annonce

Annonce

Svar: Søvn, natamning og ammestop


13. august 2007

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Tina

Tak for dit brev og jeg vil gerne prøve at dele nogle af mine tanker med dig:o)

Jeg bliver nødt til først at spørge dig, hvorfor du vil stoppe amningen helt? Du fortæller mig at din mælkeproduktion er dalet meget og at du nu stort set er overgået til flaske, samtidig fortæller du at din dreng vågner om natten en enkelt gang kl 04 hvor han søger brystet. Hvis du giver ham brystet, så sutter han kortvarigt og falder til ro og sover videre - hvis du ikke giver ham brystet så er han dybt ulykkelig. Hvorfor så ikke lade ham få brystet på dette tidspunkt?

Din dreng er kun knap 5 måneder gammel og han har stadig rigtig meget behov for tryghed og nærhed. Han er en dreng som lyder til at være rigtig aktiv og meget på, følger med i det hele og som har svært ved at give slip på verden og oplevelser når han skal sove. Disse børn har især brug for at man giver dem nærhed og fysisk kontakt og derfor er jeg fortaler for at du lader ham få den tryghed den ene gang om natten - de er jo få minutter der er tale om.

Da han ikke spise sig mæt i mælk, men kun søger trygheden, så tænker jeg at han stille og roligt vil vælge det fra af sig selv og gør han ikke det, så er det fordi han et eller andet sted stadig har behov for at have det nære sammen med dig:o)

Det er svært at sige om det er for voldsomt med måde han puttes på, når jeg ikke kan se det. Det kan godt være i orden, jeg tænker dog også at du har ret i at han måske har en aversion mod at ligge i den barnevogn. Han har jo ingen problemer med at falde i søvn, når det er i sengen - det er i barnevognen han protesterer.

Det er derfor rigtig godt ...


Annonce

... tænkt af dig at han måske forbinder barnevognen med noget der ikke er hyggeligt og da I har forsøgt med det putteritual så længe, så skal der måske lidt nyt til.

Hvor god er han til at sidde, hvor stærk er han i ryggen? Vil han kunne klare at sidde lidt skråt, så han kan ligge og kigge ud? Måske er der et lille ryglæn i barnevognen.

Jeg tænker at du kunne starte med at lade ham ligge og kigge lidt ud, netop fordi han er så meget på som han er, så får han en masse stimuli og oplevelser og bliver også træt af det. Kør en tur med ham og når du så fornemmer at han er ved at blive træt, så lægger du ham ned og lader ham falde i søvn stille og roligt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du kan også prøve at give ham flasken imens han ligger i barnevognen og se om det vil kunne få ham til at finde roen og slappe af. Det handler altså om at finde en måde, hvorpå han kan blive tryg og rolig i sin vogn.

Så jeg synes altså det er okay at din dreng hyggespiser lidt hos dig midt nat, fordi det ikke handler om sult men netop handler om at give ham tryghed og fysisk kontakt og det har han behov for. Jeg tænker også at denne amning stille og roligt vil gå væk af sig selv i takt med at han bliver ældre og du giver anden mad og din mælkemænge netrappes betydeligt. Den er jo allerede stærkt på retur.

Derudover tænker jeg at det må være en løsning for jer at forsøge at gøre barnevognen til et dejligt sted at sove og at du kan gøre dette ved endten at lade din dreng starte med at kigge ud og opleve og køre ham en tur eller give ham en flaske når du lægger ham i vognen.

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce