Svar: Soveråd
Hej med dig
Dejligt at høre at det går lidt bedre og der er mindre gråd hjemme hos jer nu:o)
Jeg kan godt forstå at du synes det er hårdt at han sover så afbrudt, men det lyder rigtig fint at du ammer ham og han falder til ro igen, så han får i hvert fald en lidt længere lur i løbet af dagen. At han så powernapper lidt resten af dagen, det er nok sådan han er... Det vigtigste er at han få sin søvn og at han nu er blevet mere glad og vågen og interesseret i verden - det viser jo også at han har det bedre, at han har det mere overskud.
Jeg ved fra dine tidligere breve at I har haft lidt ammeproblemer undervejs og det er godt at høre at dette også går bedre nu. Jeg kan dog fornemme på dit brev, at du synes det er lidt hårdt, at du er så meget på som du er, og jeg tænker om du har overvejet at skulle give en flaske f.eks. om aftenen fordi far så kan tage over og du får lidt ro på.
Der er naturligvis altid en risiko forbundet med at give flaske fordi barnet nogle gange så foretrækker denne fremfor brystet. Men jeg tænker at jeres dreng er så gammel nu at det ikke burde betyde så meget og han må med den alder han har godt begynde at få noget andet end modermælk. En flaske at sove på kunne således ...
... være en måde at få indført et putteritual, hvor far kunne være med og det kunne give dig lidt pause.
Hvis du slet ikke er til flaske og bare gerne vil amme, så gør du naturligvis bare det videre. I takt med at din dreng så viser behov for mere og andet end modermælk, så kan han begynde med lidt skemad, det tager vi til den tid.
Det du fortæller om dagens forløb nu lyder umiddelbart okay, hvis du selv har det godt med det. Hvis du er træt af det hele, synes han sover for lidt og for kort, savner ro til dig selv osv. så er det en anden snak, men jeg fornemmer at du selv synes I er kommet ind i en bedre rytme nu og det skal du naturligvis bibeholde. Det er altid farligt at begynde at ændre på noget som faktisk fungerer:o)
I takt med at han netop bliver ældre og på et tidspunkt begynder med skemad, så vil det naturligt også give en anden rytme og rutine for dagen. Skemad er godt at give på nogenlunde samme tidspunkt i løbet af dagen og derfor bliver det lettere at passe tider ind for mad, amning og lure. Det vil sandsynligvis også få betydning for hans afføringsmønster så du slipper for at skulle skifte ble flere gange om natten:o)
Håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

