Annonce

Annonce

Svar: Besværet vejrtrækning


16. august 2007

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej Pernille

Tillykke med den lille dreng:o) Det er dejligt at have en mor, der er en pylrehøne - det skal nok gå ham godt..

Du skriver at det først er de sidste to dage at din dreng har haft denne hvæsende vejrtrækning, som lyder som om at han er stoppet i næsen. Du fortæller også at lægen har set ham og ikke kan høre noget på ham og så skriver du "de små flapper i hans næse lukker nogle gange helt til".... hvad er det for små flapper du mener?

Normalt så har barnet små næsebor som man kan kigge op i, der er ikke meget plads, men der skal normalt ikke sidde nogle flapper der lukker til... er du sikker på at der ikke sidder to bussemænd og det er dem du kan se sidde og flabrer??

Prøv at komme lidt saltvand i næsen på ham og se om de blødes op, måske kan du så fjerne dem forsigtigt med snippen af en stofble og på den måde få passage i næsen.

Du skriver også at der ikke er problemer når du ammer om natten, hvor din dreng ligger og spiser på siden. Er det sådan at du oplever det værre om dagen, når din dreng sover på ryggen? Du skal være opmærksom på at dreje hans hoved til siden, når han sover og måske det vil hjælpe. Det er vigtigt at han sover på ryggen, men hovedet skal vende til siden:o)

Med hensyn til at svøbe ham, så er det rigtig dejligt for små børn at blive svøbt og på den måde hjulpet til rent fysisk at holde ...


Annonce

... sammen på sig selv. Det minder om den trange plads som der var i livmoderen. At blive svøbt hjælper således det lille barn til at finde roen og falde i søvn, nu hvor det er uden for livmoderen.

Der er flere faktorer som gør sig gældende i forhold til vuggedød og et er, som du skriver, at man skal være opmærksom på overophedning. Når du svøber din dreng, så skal du altså være opmærksom på at han stadig væk ikke får det for varmt og når han sover, så kan du evt. lette lidt på stoffet. Madrassen/underlaget han ligger på skal forsat være plant og lagnet skal være tætsluttende om madrassen. Han må gerne være varm men ikke svedig og du fornemmer det bedst ved at mærke ham i nakken med dine fingre.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det er især fra mave og hoved at barnet afgiver varme og blandt andet også derfor at man ikke længere anbefaler at børn sover på maven. Lad din dreng sove i et rum som er køligt, gerne med vinduet lidt åbent men uden at han får træk. Når det er varmt, så lad gardinerne holde solen ude, så er rummet automatisk køligere.

Så det er en balance imellem at give ham ro og tryghed ved at svøbe ham og samtidig sikre dig at han ikke får det for varmt og det gør du ved at tjekke ham jævnligt, mærke i nakken, lette lidt på dynen/tæppet, sørge for at han sover i et køligt rum med frisk luft osv.

Håber dette hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce