Svar: Gråd ved sengetid - 19 mdr.
Kære forældre til en dejlig dreng
Det er sådan at børn omkring 18 måneders alderen ofte har en periode, hvor de har svært ved at falde i søvn og når de endelig sover, så sover de meget uroligt.
Børn som er 1½ år oplever mere og mere af verden. De er fysisk mere mobile og kommer længere omkring, er i stand til at klatre op, men stadig ikke i stand til at komme ned. De begynder således at få lidt mere farefornemmelse, netop fordi de finder ud af at verden er større. De kan falde at slå sig, noget gør av, mor og far kan blive væk, de kan komme op men ikke ned osv.
Alle dagens oplevelser skal bearbejdes i drømme, og der skal gives slip på dem for at kunne lægge sig til at sove.
Det er sandsynligvis for tidligt at putte ham mellem 18-19, men I kan godt forsøge at putte ham mellem 19-20 og så vil jeg foreslå jer at I finder ud af om det hjælper at I sidder der, om I skal være til stede i værelset eller om I skal gå frem og tilbage.
For nogle børn er det utroligt dejligt at mor eller far sidder på sengekanten, holder i hånden, stryger over håret, kærtegner blidt og bare viser at de er tilstede. Netop fordi jeres dreng er så fysisk ...
... i løbet af dagen, så får han ikke samme fysiske kontakt som han gjorde tidligere og det at sætte sig og putte og nusse, kærtegne om aftenen kan være guld værd - det som om at hans krop falder til ro med det.
Nogle gange gør det dog at barnet slet ikke kan slappe af, men hele tiden vil underholdes og så kan det nogle gange være en god idé bare at være til stede i værelset. Tage strygetøj eller lignende med op, gøre noget andet men være der og så stille og roligt sige "mor er lige her, nu skal du sove, natnat" og "William du skal lægge dig ned igen" så det ikke nødvendigvis er mor eller far som kommer og lægger ham ned hver gang, men så han selv gør det og finder ud af at det er det I vil have samtidig med at I jo så er der for ham og betrygger ham i at det er helt okay.
Og andre gange er man nødt til at gå til og fra, betrygge ham ved at sige "mor kommer igen", gå ud og komme tilbage - hele tiden og aldrig være væk i mere end 3 minutter. Også selvom I kan høre at han ligger og pludrer, så gå tilbage til ham så han ved at I er der og ikke er gået fra ham.
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

