Annonce

Annonce

Svar: Slår og river


19. august 2007

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med jer

En stor del af jeres datters sprog er stadig non-verbalt. Hun er vant til at I har tolket hendes signaler 'nå, er du træt nu, så skal mor putte dig'. Hun er vant til at hendes mimik bliver forstået, og det bruger hun stadig. Det er således naturligt for hende at bruge sig selv fysisk og ikke verbalt.

Når børn slår, så kan det være en måde at sige fra på. Det kan være 'vreden' over at føles sig udenfor (jeg vil også være med), eller frustrationen over ikke at blive forstået. Det er derfor altid vigtigt at lytte til, hvad det er barnet forsøger at fortælle, når det slår.

Når man nu ved at det kan ske, så er det enormt vigtigt at holde lidt øje med hende, når hun er sammen med andre børn. Hvis man fornemmer at der er en situation, hvor hun kan forløbe sig, så må man være til stede så man kan fortælle hende at det ikke er okay, at hun ikke skal gøre sådan og så I stedet hjælpe hende med at få løst konflikten på anden måde. Det er altså en pædagogisk opgave at hjælpe hende med dette i institutionen. Det er en fase som jeres datter skal igennem og efterhånden som hun får mere og mere sprog vil hun ændre adfærd.

Hvis I oplever at hun begynder at slå ud efter jer, så er det meget vigtigt at du siger bestemt siger Nej! Og sætter hende fra dig, så hun forstår at det er forkert. Det betyder ikke at hun ikke vil gøre det igen et par timer efter, for børn i den alder husker ikke så længe; men så må du gentage processen og efterhånden vil hun lære, at det er forkert. Når der følger en handling med det verbale sprog, altså at du både siger nej og flytter hende fra dig, så hjælper det hende til at huske det bedre.

Man må aldrig bære nag, for det forstår hun ikke, så når hun kommer og igen vil op, så skal hun have lov. Hvis hun så slår igen, så skal ...


Annonce

... hun igen ned på gulvet eller vises hvad hun skal gøre i stedet for.

Vis hende også, hvad hun kan gøre i stedet for. Sige "Nej! ikke slå - men aae" og vise med hendes hånd at man aer. Sæt ord på, så hun hører hvad det gør ved den anden. Det barn som bliver slået, må trøstes og jeres datter skal stille og roligt lære at se at den anden bliver ked af det.

Hun er så lille endnu, så det er begrænset hvor meget man kan forklare og det handler meget om at give hende så meget positiv opmærksomhed som muligt, så hun ikke behøver slå for at få opmærksomhed. Det er også vigtigt at hun ikke bliver rettet på hele tiden og meget vigtigt at hun ikke får rollen som 'hende der slår' da det meget vel kan forstærke problemet. Det er heller aldrig en løsning at slå igen, hvilket også er forbudt.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Så det handler altså om at jeres lille pige bare stadig væk er en lille pige, som ikke med ord kan udtrykke hvad hun føler. Når nogen kommer for tæt på, tager hendes legetøj eller andet, så kan hun kun sige fra ved at slå, fordi hun mangler ord.

Børn på 1½ år leger fortsat mest ved siden af hinanden og ikke sammen med hinanden og derfor er det naturligt at jeres datter nogle gange synes de andre børn træder ind over hendes sfære. Hun skal stille og roligt i gang med at lære hvad det vil sige at lege med andre og lære at skabe relationer med andre børn. Dette lærer hun bedst hvis man viser hende hvordan.

Det er altså en balance imellem at vise hende reglerne, sådan gør man ikke ved at sige Nej! og sætte hende fra sig og samtidig vise hende, hvad hun så kan gøre i stedet for og hvordan man med sproget kan finde andre løsninger, hun skal lære at se på de andre børn og se at de bliver kede af det, når hun slår.

Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce