Svar: Feberrystelser, forkølelse, og meget andet
Kære Ingrids mor
Det gør mig oprigtigt ondt at høre at jeres lille Ingrid er syg og det har været en voldsom oplevelse for jer, ingen tvivl om det.
Det med kramper er faktisk meget komplekst og man kan meget let komme til at gøre jer mere urolige end nødvendigt er. Det er sådan at kramper og krampeanfald kan have rigtig mange årsager og det man normalt kalder for feberkrampe kommer i forbindelse med at barnet har feber. Man taler om feberkramper, når man ved at barnet har feber (mere end 38 grader) og når man ikke kan finde tegn på at barnet skulle have det der hedder en intrakraniel infektion eller en anden kendt årsag til krampe.
Man kan se feberkrampe på forskellige niveauer.
Langt de fleste tilfælde af feberkrampe er det man kalder "simple kramper". Her kramper barnet over hele kroppen og anfaldende varer som regel kun få minutter. Ofte vil barnet have rullende øjne, spænde i hele kroppen, blive stiv som en flitsbue og/eller ryste i arme og ben. Barnet vil normalt også være ukontaktbar og spørgsmålet er om hun har været det. I skriver jo at hun først efter at krampen var stoppet begyndte at smile og ligesom blive sig selv...
Enkelte andre får det der hedder "komplekse kramper". Her er der tale om kramper som varer i længere tid og ofte kommer de igen flere gange i træk. De komplekse kramper kan godt ramme dele af kroppen, således at kun dele af kroppen kramper. Disse børn er meget dårlige også efterfølgende og reagerer ikke som jeres datter med at vågne op i ambulancen og begynde at smile - det er i sig selv et rigtig godt tegn at hun gjorde det allerede der:o) Komplekse kramper kan godt vare ...
... op til ½ time.
Nogle sygdomme, som f.eks. meningitis, kan give høj feber og kan samtidig i sig selv fremkalde kramper, men her er der ikke tale om feberkrampe. Børn som man ved har sygdomme i nervesystemet er også i risiko for at udvikle kramper og det er ikke denne form for krampe der er tale om hos jeres datter.
Det I beskriver med bleghed, marmorering af huden, blå læber osv. og hele forløbet lyder som en feberkrampe. Det er for mig at se et spørgsmål om ordvalg.. måske synes de på sygehuset at I ville være mere rolige, hvis de taler om feberrystelser i stedet for feberkramper... det kan jeg jo ikke svare på.
Med hensyn til om det kommer igen, så er det jo ikke sikkert. Men det er rigtigt at der er en risiko for at dette kan ske, da jeres datter ikke er ældre end hun er. Man ved at børn som er under 15 måneder når de får feberkrampe første gang er i risiko for at få feberkrampe igen.
Det bedste I kan gøre i den forbindelse er derfor at sørge for at jeres datter ikke får det for varmt, at hun ligger i et køligt rum og sover. Jeg ved at du i forvejen er meget opmærksom på dette, fordi det er en stor og dejlig varm pige I har jer:o)
Så mit bud er umiddelbart feberkrampe, det eneste som ikke taler for dette er hvis hun har været i kontakt med jer hele tiden, har hun talt til jer, eller var hun væk og fjern i blikket? Hvis I mener at I har haft kontakt med hende, så vil jeg stadig kalde det for en feberkrampe, men så i en mild udgave (selvom I naturligvis ikke syntes det) da feberkrampe normalt gør at barnet er bevidstløs.
Håber I kan bruge mine overvejelser lidt videre. Rigtig god bedring med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

