Brev:
Afføring ved amning

Kære Helen,
Emil er 4 mdr og jeg ammer ham 100%.
Fra han blev født og cirka en måned frem, havde han afføring dagligt. Så ændrede det sig lige pludselig, ja faktisk samtidig med at jeg fik min første menstruation. Så gik der en uge før han havde afføring.
Det har ofte generet ham og jeg har måttet hjælpe ham. Jeg har givet ham mavemassage, lavet cykle-ben-øvelser men har også måtte bruge et termometer med vaseline nogle gange (det hjalp men jeg bryder mig ikke om det). Senest har jeg købt det her flydende laktulose på apoteket (anbefalet af min sp) men jeg synes ikke rigtigt det virker på ham. Jeg har forsøgt mig med 2-3 ml to gange dagligt.
Nu er der gået 9 dage siden han sidst kom af med noget. Denne gang virker han ikke synderlig generet af det, bliver godt nok ret urolig når jeg ammer ham og hans prutter lugter rigtig fælt!
Folk har givet mig en masse råd, så som ekstra væske (grundet at ”min mælk måske var for tyk eller koncentreret), prøve modermælkserstatning eller begynde at give ham ...
... mos/grød for at få gang i maven. Jeg har ikke forsøgt mig med andet end jeg tidligere skrev. Selvom det da kribler i mig for at begynde at give ham lidt skemad, så er jeg meget i tvivl pga hans manglende afføring.
Jeg ved godt at der snildt kan gå op til 10 dage og det stadig er normalt for en baby der udelukket bliver ammet. Men når han så endelig kommer af med sin afføring, så står det bogstaveligt talt ud i stråler og han bliver ked af det. Det virker ikke rart for ham at kun kunne komme af med så meget så sjældent.
Han er som sagt 4 mdr gammel, vejede 6,3 kg og målte 65 cm for ca 14 dage siden og min sp siger han har taget fint på (fødselsvægten var ca 3400gram).
Hvad skal jeg være opmærksom på? Skal jeg gøre noget?
Et sidespørgsmål; jeg ammer bedst på mit ene bryst. Det andet virker slapt, er kun fyldt tidlig på morgenen og han lader til at foretrække det som jeg ikke har problemer med. Det har sikkert resulteret i at produktionen er dårligt i brystet? Hvad kan jeg gøre dér?
Mange hilsner
Trine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.