Annonce

Annonce

Brev:

Dreng drikker meget mælk


20. august 2007

Alder:
11 mdr.

Dreng drikker meget mælk

Hej Helen

Axel på 11 måneder har, praktisk talt siden han startede i vuggestue, drukket helt utrolig meget mælk aften/nat. Indkøringen var lidt hård, de første 2 uger græd han når vi afleverede ham og når vi hentede ham. Oveni det fik han et voldsomt tandudbrud med 4 nye tænder i den ene side og 2 i den anden. Han har bidt meget i sine fingre og savlet helt utroligt.

Jeg ved ikke om nogle af disse faktorer spiller ind. Situationen lige nu er, han bliver puttet kl. 19.30-20.00 hvor han får 200-250 ml mme. Så vågner nærmest på klokkeslet kl. 24 og er meget ulykkelig indtil han får en flaske hvor han spiser 200 ml og igen kl. 05.00 vågner han og skal have endnu 200 ml mme. Det er da helt ekstremt er det ikke? ydermere har vi oplevet flere gange at han tisser igennem ble og tøj fordi bleen simpelthen ikke kan indeholde så meget. Ydermere er det hårdt nu hvor vi begge arbejder, at skulle op 2 gange for at give ham flaske.

Jeg ved som sagt ikke om det er tænderne der spiller ind. Jeg har også fået tanken om han får nok at spise i vuggestuen. Han kan ikke spise morgenmad herhjemme da han altid lige skal være vågen et godt stykke tid, så det får han i vuggestuen. Desværre kan de ikke tilbyde ...


Annonce

... grød men der er müsli, yoghurt, rugbrød og knækbrød.

Så får de på stuen knækbrød igen kl. 9

kl. 11 får de så frokost som er varm mad. Her er det min fornemmelse at børnene selv får lov til at sidde og spise - ligegyldigt alder. I de 2 uger hvor jeg kørte Axel ind var der stort set ingen af børnene der blev "madet" og for en dels vedkommende virkede det som at der landede mere mad på gulvet/stolen/mælkeglasset etc. end i maven. Pædagogernes devise lader til at være "hvis de er sultne spiser de"!

kl. 14 får de frugt og brød/klatkager eller lignende

kl. 16 henter vi ham og der får han næsten altid noget frugt / frugtstang med en kiks, skorpe eller brød til og vand eller mælk. Generelt set virker han ekstremt tørstig når han kommer hjem derfra.

kl. 18 spiser vi så aftensmad hvor han får det samme som os. Han nærmest nægter at blive "madet" og vil selv spise med fingrene hvilket også går meget godt når det er faste ingredienser. Han er meget glad for havre og risengrød og her er det ok at vi mader ham.

Kan du give et bud på årsagen til det store mælkebehov og et råd til hvordan vi får trappet lidt ned så vi kan undgå flasken kl. 24 og sove igennem til kl. 5?

Mange hilsner
Pelle

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Omega-3 til gravide

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.

Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...

Læs mere i Babylex

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

... mange tak for dit sidste svar vedrørende vores problemer med skemaden. Vi er kommet godt videre, bl.a også inspireret af dit dejligt detaljerede svar, og Ingrid spiser nu som bliver hun betalt for det.

Kh Karen (og Ingrid)


Annonce