Svar: Hvor længe bør han kunne være oppe, altså være vågen af gange?
Kære Mette
Tak for dit brev.
Jeg vil gerne begynde mit svar til dig med at rette en misforståelse - jeg er IKKE tilhænger af "godnat og sov godt" og jeg mener ikke at man skal trække tiden 30 minutter... Hvis du ser i min bogguide, så kan du se mine anmeldelser af de forskellige bøger som er på markedet vedr. børns søvn.
Når jeg læser din beskrivelse af din dreng, så tænker jeg at han er en meget tryghedssøgende lille fyr med en stor energi og stor lyst til at opleve verden. Det er rigtig flot at han allerede kravler og det er godt for ham. Det viser dog at han er i separationsfasen og netop i øjeblikket har utroligt stort behov for at få ekstra tryghed og nærhed. En udviklingsfase som man også skal tage hensyn til.
Det er præcist som du beskriver, at din dreng lige nu er igang med et stort ryk - nogen kalder det for tigerspring og især i denne periode har han rigtig meget behov for nærhed.
Man kan efter min mening slet ikke forvente at man kan putte et barn, sige godnat, gå sin vej og regne med at barnet så falder i søvn af sig selv. Det er dejligt at nogen kan, men det er ikke noget man som forældre kan forvente.
Børn har brug for at vide at man er der for dem, at man ikke går fra dem, at man reagerer på deres behov og signaler. Dette lærer de ved at man er fysisk tilstede, lytter til dem, forsøger at sætte sig ind i hvad de vil og forsøger at hjælpe der hvor de har behov.
Når børn skal sove så har de behov for at man viser dem alt dette og derfor er det helt naturligt at jeres dreng foretrækker brystet eller at blive trillet i barnevogn og ikke bare kan putte sig selv. I kan altså ikke forlange at han vil kunne dette, hverken nu eller senere - efter min mening ikke før han faktisk bliver så gammel at han selv siger at I godt må gå...
Måske ville det være bedre for jer at gå efter det det princip der lyder: spise, lege, sove. Det betyder at jeres dreng får mad og mælk, når han vågner fra en lur, leger osv. og så puttes. På den måde forbinder han så ikke det med at blive ammet med at skulle sove... samtidig tænker jeg dog også at det vil være helt okay og er ganske naturligt at han lige beder om en tørstslukker og en beroligende tår inden han skal sove. Men hvis han ellers har fået hvad han har behov for, så er det vel også okay?
En plan for dagen der passer til et 7 måneders barn kunne ...
... se således ud:
Tidlig morgen 06: Amning
Morgen 08: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9.30: Evt. ammes og puttes til formiddagslur eller du kan her prøve at putte uden amning og så give ham bryst at drikke, når han vågner fra sin lur
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Prøve at sidde med lidt brødskoper og lignende selv.
Puttes til middagslur, evt. med amning kl 13.30. Igen kan du overveje om du skal amme inden eller forsøge med amning, når han vågner fra lur
Eftermiddag 15-16: Flerkornsgrød eller lignende, evt. med frugtmos, vand af kop. Sidde med lidt brødskorper, frisk frugt i hænderne og øve sig
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og mere og mere af jeres mad, evt. lidt frugtmos eller frisk frugt at sidde med til dessert. Vand af kop
Ammes og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23: Ammes
Nat: Vand hvis noget.
Du spørger til overstimulering og fortæller at du oplever det som dette, når din dreng f.eks. græder, når han bæres i bæresele eller sidder i klapvognen - spørgsmålet er om det er på grund af overstimulering han græder eller om det handler om behov for stillingsskift - at han endten trænger til at komme ned at ligge eller at han modsat trænger til at komme op på arm. Børn der får for mange stimuli plejer at blive meget ulykkelige senere - altså få en forsinket reaktion og jeg er derfor ikke sikker på at det handler om overstimulering i jeres tilfælde.
Selvom han er nysgerrig på livet, så har han også brug for stimulation og netop fordi han er så motorisk godt med som han er, så protesterer han mod at sidde - han vil gerne selv, han vil op, ud, opleve verden:o)
Som du kan se af den plan jeg har sendt, så fremgår der to lure her og dette vil normalt være passende for alderen. Det er dog altid svært i de perioder hvor børn ændrer søvnvaner og således går fra 3 til kun 2 lure, så lidt fleksibilitet i overgangsperioden er nødvendig. Og hvis han ender med at have behov for en powernap sidst på dagen, så fint med mig, men I givet fald er du så nødt til at vække ham, så han ikke sover hele aftenen. Derfor synes jeg det er bedre umiddelbart at forsøge med de to lure dagligt.
Rigtig meget held og lykke, jeg håber at jeg har fået skabt lidt klarhed over hvad jeg står for og hvad mine tanker og holdninger er og at I dermed er hjulpet lidt videre:o)
Rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

