Annonce

Annonce

Brev:

Ændret adfærd - 2 mdr.


22. august 2007

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Ændret adfærd - 2 mdr.

Hej Helen...

Først vil jeg sige tusind tak for dit svar sidst vedr. min søn Malthe. Lige så du ved det, var vi blevet henvist til en fysioterapeut på hosp. (men havde ikke modtaget noget brev endnu) hvor vi har fået anvist øvelser, vi skal lave dagligt. Vi bliver fulgt derinde 2 gange om ugen, så det er bare super.

Det er også gået bedre mht søvnen. Nu sover han ca 10-11 timer om natten og stadig 3-4 timer om dagen over 2-3 gange. Om dagen har det ikke rigtig ændret sig, men det bliver alligevel ca 14-15 timer dagligt mod de 10-12 timer, han sov før :-) Det kan stadig være svært at lægge ham om dagen, men der går sjældent mere en 3-4 timer nu, før han får sig en lur. Så det går fremad :-)

Nu har jeg lige nogle spørgsmål igen. Malthe er jo 7 uger nu, og de sidste 3 dage har været noget anderledes, end de plejer. Det drejer som om, at han er begyndt at vågne kl. 04.30 om morgenen, hvor han ikke græder men klynker - de to af dagene som om han har ondt (ikke idag). Han presser tydeligt og det virker som om, at han har besvær med maven. Det tager ca en lille time, hvorefter vi har kunne få ham til at sove 30-60 min. mere. Den ene af dagene havde han afføring 4 gange på 2 timer og igen et par gange i løbet af dagen.

Om dagen har han heller ikke været sig selv. Han har været ret ked af det, grædt når jeg ligger ham fra mig, og egentlig kun fundet ro, når han er på min arm. Når han endelig falder i søvn i vuggen, ...


Annonce

... vågner han efter en times tid og græder. Det trøster ham, at jeg tager ham op på mit bryst og der falder han i søvn igen. Du skrev sidst, at der i denne periode godt kan være et appetitspring. Og det må man sige han har. Han spiser mellem 900-1000 ml dagligt og det er 200-300 ml. mere end han egentlig skal have (han vejer 4250 g. målt for 5 dage siden). Han er også begyndt at spise mere af gangen - mellem 110-180 ml over 6-8 gange. Stadig 2 gange om natten og resten i løbet af dagen.

Jeg har læst i bogen "60 vidunderlige uger", at der i 8 ugers alderen godt kan forekomme midlertidige ændringer i børnenes adfærd pga et spring i den fysiske og mentale udvikling. Tror du det er det, han oplever nu? I så fald, er der noget jeg kan gøre for at lette denne "krise", han er i ? og hvor lang tid kan jeg forvente, at dette varer ? Tror du, at han oplever mavekneb i disse dage pga det store indtag af modermælkserstatning ( det skal lige siges, at han ikke gylper) ? Er der noget jeg kan gør for at lindre det ?

Jeg har forsøgt med sukkervand med nogen effekt. Jeg tænker om han kan spise for meget, som hans mave ikke kan tåle ? Når han bliver sulten, giver ret god besked på dette i form af heftig gråd, så jeg kan næsten ikke give ham mad færre gange i løbet af dagen (der går 2-3 timer mellem hvert måltid - længere om natten)

Det var det hele for denne gang. Endnu engang tak for en god brevkasse :-)

Venlig Hilsen Maria

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce