Annonce

Annonce

Svar: Ændret adfærd - 2 mdr.


22. august 2007

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Maria

Det er godt at I er blevet henvist videre til fysioterapeut og at der fortsat følges op på jeres dreng:o) Det er også godt at vide at han sover lidt bedre nu, så går det stille og roligt den rigtige vej. Husk dog på at der stadig vil være dumme dage indimellem, - det går altid to skridt frem og et tilbage... og nogle gange føles det som et frem og to tilbage - men fremskridt er gode selvom de er små:o)

Det er nogle rigtig gode overvejelser du har gjort dig og jeg tænker at du har fuldstændig ret. Der er flere ting som gør sig gældende og det at Malthe nu er begyndt at spise større mængder gør naturligt at han får ekstra uro i tarmene. Han skal naturligvis have når han er sulten og det er sådan at 1/6 af vægten er en fingerregel - nogle spiser lidt mindre, andre lidt mere og det er okay. Det er godt at du er opmærksom på at han han ikke spiser for hyppigt og kommer ind i en rytme, hvor han spiser små hyppige måltider - det er fint, hvis der kan gå 3 timer imellem eller lidt mere og han så der tager ordentligt fra.

Samtidig skal han dog også have lov til at selvregulere ligesåvel som hvis han kom til brystet:o) Det vil være rigtig godt hvis I kan få ham til at tage en sut. Det at sutte virker positivt på tarmperistaltikken og hjælper således maden igennem systemet. Samtidig har det at sutte en beroligende effekt og får ham til generelt at slappe lidt af.

Han har en alder nu hvor han begynder at blive mere opmærksom på verden, måske kan du fornemme at han begynder at smile bevidst til dig og at han begynder at registrere, når far f.eks. kommer ind i rummet - begynder så småt at dreje hovedet mere bevidst efter lyd og lys. Måske er han så langt at han begynder at bruge sine arme og hænder mere...

Det er som du beskriver et udviklingsspring han er igennem og der sker rigtig meget. Der sker hele tiden noget, så det er svært at sætte tid på - det ene afløser det næste:o)

Det er sådan at små børn ikke er i stand til at lukke lyde ude, som vi voksne er. Hvis du hører radio, så hører du et stykke musik, som du synger med på, så kommer der noget du lukker af for, så er der noget i radioavisen der fænger din interesse og du lytter igen og så hører du igen ikke det næste osv. Den evne har Malthe ikke endnu, han hører det hele og kan dermed ikke lukke lyde ude.

Derfor kan det hele meget hurtigt blive for meget og give urolige børn, som pjevser og græder og har ...


Annonce

... rigtig svært ved at overgive sig til søvnen, helst vil være på arm osv. Det er derfor meget vigtigt at du er opmærksom på at lukke lyde ude (slukke for radioen osv.) i løbet af dagen, så han ikke får alt for mange stimuli.

Det vil også være en god idé at skærme hans syn, således at du f.eks. hænger en stofble op over barnevognen, når han skal sove, sørger for nedrullede gardiner når han skal sove osv. og generelt ikke giver ham alt for mange ting at kigge på af gangen. Han skal naturligvis have legetøj, men det kan være udmærket at du ikke bare lægger en masse rundt om ham eller hænger mange ting op foran ham, men nøjes med at vælge nogle enkelte stykker ud af gangen.

Det vigtigste for ham er stadig den nære kontakt og den dialog I kan føre sammen - du pludrer - holder en pause, han svarer, holder pause - du svarer igen osv. Du skal også være meget opmærksom på hvis han kigger væk, når du sidder med ham. I kan fint sidde og pludre sammen i et stykke tid, pludselig så gaber han og han har brug for en pause, her ser du væk og lader ham få ro et øjeblik. Hvis du ikke giver ham pausen, så kigger han måske væk (nogle gange vil han kigge væk først, uden at gabe) og her er det vigtigt at du ikke prøver at fange hans øjne igen. Når han kigger væk, så har han brug for pausen og han skal nok selv finde dine øjne, når han er parat til at snakke igen.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det kan virke meget voldsomt for børn i 2-3 måneders alderen, hvis de f.eks. går fra arm til arm, når I har gæster eller er i byen. Han skal have lov til at være på mors eller fars arm og derfra se folk an. Hvis han virker glad for andre, så lad dem snakke med ham, men vær meget opmærksom på hans signaler og hvornår han har fået nok - det er jer der kender jeres dreng bedst.

Det bedste I kan gøre er altså at holde ham og være der for ham, give den nærhed han har behov for og være meget opmærksom på de signaler han sender. Hjælpe ham med at lukke lyde ude og blive skærmet og finde roen, når han skal sove.

I forhold til maven, så er det rigtig godt med at strække måltiderne lidt, give ham en sut, som både beroliger og hjælper maden igennem tarmsystemet. Giv ham også lidt mavemassage, hvor du med to fingre masserer blidt i urets retning omkring navlen, cykle med benene og sørg for at han på den måde bliver bevæget og hjulpet med at holde gang i maven. Du kan også bøje og strække hans ben op og ned....

Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce