Brev:
Renlighed hos dreng
Hej
Vores dreng på 4 år (om 1 mdr) skal nu tilbage til at bruge ble. Vi forsøgte at tage bleen fra ham i påsken (gik ikke), kunne ikke sige til før eller efter.
Har nu igen forsøgt i sommerferien. Vi kunne faktisk holde ham tør for urin og de fleste dage også med afføring, men det var altid os, der tog initiativ til toiletbesøget. Vi har forsøgt med hygge derude med bøger og selskab i starten - ingen effekt på hans eget initiativ.
Nu har vi prøvet hverdagen i 3 uger, og han laver i bukserne 3 gange daglig på trods af toiletbesøg (ikke hans initiativ), og der kommer i den forbindelse ikke altid urin med i bukserne.
Han kan herhjemme også tisse i bukserne, hvis vi ikke får ham sat på tit nok (hver 2-3 time).
Vi er trætte af, at han ikke kommer og siger til hverken før eller efter uheldet.
Jeg tror, at han er klar over, at det ikke er godt, hvad han har gjort, og at han derfor trækker tiden til det bliver opdaget.
Nu giver børnehaven ham ble på igen indtil han selv kan sige til. De vil fortsætte deres toiletrutiner (sat på toilet som de andre før ud, før spise osv.). De mener, at drengen er blevet stresset og har for mange nederlag. De syntes, at de kan se hans leg er forandret. Han er blevet mere grov, uheldig, og han frasiger sig ...
... ansvar ved alt "mine bedste venner siger, at jeg må....", min far siger at jeg må... osv.
Hvordan kommer vi videre? Skal vi også give ham ble på herhjemme? Skal vi nu helt afvente drengens eget initiativ til renlighed, eller skal vi prøve igen i efterårsferien?.
Vi har også en dreng mere på 1 1/2 år. Han fylder selvfølgelig meget, og jeg har måske forlangt mere af den ældste efter der er kommet et barn mere. Jeg syntes dog, at det er rimeligt at sætte krav til den ældstes selvstændighed, når jeg blot giver ham omsorg og opmærksomhed. Han har desuden tid om aftenen sammen med os voksne efter lillebror er lagt i seng, så jeg mener ikke han mangler omsorg.
Han taler nogen gange om, at lillebror er lille og bruger ble, men at han er stor og ikke bruger ble "vel mor"- fordi jeg er stor ik´mor. Hvad skal jeg svare ham? Nej?. Det er han jo faktisk ikke, men han er jo stor i forhold til lillebror, så han skal jo gøre nogle ting selv.
Han taler meget om, at når jeg bliver stor skal jeg i skole, når jeg bliver stor skal jeg selv cykle til skole, bliver lige så stor som far osv. Men alligevel vil han ikke øve sig på at cykle osv.
Håber du kan give os ro og tålmodighed, troen på en plan der er bedst for ham og os voksne.
venlig hilsen
Pia
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.