Brev:
Meget urolig nattesøvn - 11 mdr.

Kære Helen
Tusind tak for dit gode svar ang vores piges søvn. Vi lader nu Alma falde i søvn i vores seng og bærer hende over i egen seng, når vi selv skal sove. Vi har haft nogle fantastiske nætter med masser af søvn.
Denne skønne tid er dog pludselig forsvundet. Alma, der snart bliver et år, kan ikke længere finde ro, når hun skal sove. Hun ruller rundt, sætter sig op og bliver tilsidst helt ulykkelig. Det er lige meget om hun ligger på maven, på siden eller på ryggen - hun kan ikke finde ro. Dette kan vare i tre timer, hvor hun hidser sig mere og mere op. Når hun så endelig er faldet i søvn, vågner hun flere gange og græder helt ulykkeligt, også selvom hun ligger med os i vores seng.
Som jeg skrev i min sidste mail til dig, følger vi et helt fast putteritual, hvilket vi har gjort i snart 2 månder med hidtil stor succes.
Alma er netop startet i vuggestue. Hun er dog stadig i gang med et indkøringsforløb og har derfor ikke sovet ...
... derhenne. Desuden har hun kun været alene uden mig i maks 1 1/1 time. Kan det være de mange indtryk, som hun får i vuggestuen, som påvirker hendes søvn - også selv om hun ikke har sovet der eller været der i særlig mange timer af gangen? Tidsmæssigt hænger det meget godt sammen.
Det er hårdt at se hende kæmpe sådan for at falde i søvn, når det er helt tydeligt, at hun er meget træt.
Jeg skal kort nævne, at Alma kun sover en lur om dagen omkring kl. 12 i ca to timer. Hun vågner altid kl. syv uanset, hvor sent hun kommer i seng også i disse dage, hvor det først lykkes os at få puttet hende kl. elleve om aften.
Alma kravler stadig og har endnu ikke lært at rejse sig op og gå.
Har du nogle ideer til, hvordan Alma kan lære at finde ro, eller om hvorfor hun pludselig er blevet svær at putte. Jeg vil så gerne kunne hjælpe hende til at få nogle mere rare nætter og en mere hyggelig sengelægning.
Glæder mig til at høre fra dig.
Hilsen Christina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.