Annonce

Annonce

Svar: Sproglig udvikling - 17 mdr.


26. august 2007

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Helle

Det er helt naturligt at børn ikke siger hund, men siger vov-vov og i stedet for bil siger dyt. Det synes jeg lyder rigtig fint og helt alderssvarende, det viser jo netop at han hører og forstår og det bedste du kan gøre i den forbindelse er at bekræfte at det er rigtigt "ja hunden siger vov", "bilen siger dyt dyt". Det at han knytter de to ting sammen, synes jeg er rigtig fint og positivt:o)

Børn gennemgår jo en enormt stor udvikling rent sprogligt. En 8 måneders barn vil f.eks. begynde at sige ma-ma eller mam-mam når det er sultent, får mad eller er tørsig. Når barnet er 14 måneder så begynder det motorisk at kunne flere ting og vil således også rent sprogligt kunne begynde at følge en sproglig opfordring - klappe hænder, kaste en bold og lignende. I den alder begynder barnet også at pege på ting, række ud efter noget, vise dig et stykke legetøj og vil gerne have dig til at sætte ord på hvad det er. Det er små ord som barnet bruger, f.eks. peger barnet på en bil og siger "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger de i stedet for se.

Fra 16 måneders alderen begynder børn at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. Du skriver at din dreng ikke siger mor og far og i den forbindelse er det jo vigtigt at I forældre bruger disse betegnelser om hinanden. Far udtales ofte bar og mor som maaa eller mo. Barnet begynder også at forstå et nej. De fleste børn vil i 16 måneders alderen gennemsnitligt kunne forstå ca 70 ord - udtaler dem ikke selv, men forstår hvad du siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.

Omkring 18 måneder tager sproget meget mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders ...


Annonce

... alderen begynder flere navneord at dukke op og barnet begynder at kunne sige lys, bil, bold og lignende små ord.

Omkring 22 måneder begynder barnet at sætte bøjningsendelser på ordene og begynder at blive mere bevidst om tider, således at det f.eks. hedder "hoppede" fordi det var igår. Og omkring 24 måneder begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "de bar" (i betydningen der er far).

Stille og roligt stiger barnets ordforråd og man taler her om at barnet har en ordspurt eller at der sker en ordeksplosion. Det er især mellem 2-3 års alderen. Gennemsnitligt har et 3 årigt barn et ordforråd på 600 ord, og igen - nogen har mindre og andre betydeligt mere...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Et 3 årigt barn vil gennemsnitligt være i stand til at sætte 4-6 ord sammen i en sætning - igen er der store individuelle forskelle, hvor nogle børn taler i korte sætninger og andre 3 årige taler i lange og mere komplekse sætninger - men det hele er normalt:o)

Der er undersøgelser som viser at piger generelt er lidt hurtigere end drenge, når det drejer sig om at 'knække sprogets kode':o)

Som du beskriver Noah, så lyder han helt alderssvarende og det er helt naturligt at han på grund af ørerproblemer kan have haft svært ved at høre lydende rigtigt før nu. Han lyder dog stadig til at være helt inden for det normale område og det bedste du kan gøre er at blive ved med at tale til ham, se på ting sammen med ham og fortælle hvad de hedder. Ikke rette på ham eller afkræve svar "kan du sige", men ved i en dialog tale med ham om hvad I ser og når han så prøver så bekræfte ham ved at udtale tingene korrekt, så han hele tiden hører det rigtige. Når han f.eks. begynder at sige "de bar", så svarer du "ja det er far".

Håber mine tanker hjælper dig lidt videre og rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce