Svar: Søvn igen igen - 10 mdr.
Kære Sara
Du har fuldstændig ret i at jeres lille dreng har en stor motorisk uro og øver sig motorisk, ikke bare om dagen, men også om natten og når han skal sove. Det er helt alderssvarende at han ligger og møver rundt og virkelig har svært ved at få roen over sig og derfor har brug for hjælp til at finde fysik ro.
Ofte hjælper det at give ham lidt massage, berøring som får ham til fysisk at slappe af i kroppen og nogle gange virker det også modsat og derfor må I forsøge jer frem. Nogle gange hjælper det at lægge badet om aftenen fordi det lune vand en times tid inden sengetid også får kroppen til at slappe af.
Og ellers så er det meget et spørgsmål om at hjælpe ham med at blive lagt ned, få dynen om sig, holde en beroligende hånd på kroppen, så han fornemmer at I er der og fornemmer lidt tyngde fra jeres hænder. Det gør ikke spor at han falder i søvn på maven eller på siden, netop dette er faktisk nogle gange med til at barnet falder bedre i søvn.
Samtidig har han også en alder, hvor han har behov for at se jer for at vide at I er der. Han forstår simpelthen ikke at I er lige inde i stuen ved siden af. Det er en balance I skal finde. Nogle gange er det bedste at sidde hos ham, holde i hånd, kærtegne osv. og andre gange opfatter ...
... han det som underholdning og tror I skal lege og så er det bedre at gå. Det er dog meget vigtigt at I aldrig går væk i mere end 3 minutter af gangen og at I også kommer tilbage selvom han ikke græder eller protesterer, så han hele tiden bliver gjort opmærksom på at I er der for ham og ikke har ladt ham alene.
Det er præcis som du skriver en periode, det hedder separationsfasen og derfor ændrer tingene sig hele tiden. I takt med at han begynder vuggestue, så sker der også nyt. Måske skal han til at have nye soverutiner i løbet af dagen, måske bliver han så fyldt op med indtryk at han falder omkuld og bare sover eller måske går det lige modsat, at han drømmer meget mere og sover mere uroligt fordi han oplever så meget nyt. Det kan kun tiden vise:o)
Lige nu er I altså inde i en periode som vil give jer alle nye udfordringer på mange måder og det bedste I kan gøre er at være der for ham, lytte til ham og forsøge at reagere på det I mener han viser jer. Hvis han viser at have behov for større tryghed og nærhed, så giv ham det, hvis han viser at han bliver forstyrret af jeres tilstedeværelse, så gå lidt fra ham og lad ham prøve selv.
Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Og rigtig meget held og lykke, når han skal begynde i vuggestue..:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

