Svar: Fra vuggen til tremmeseng?
Hej Trine
Det er rigtig dejligt at høre at Emil bare falder til ro og er så afslappet og du har fuldstændig ret i at det vil være rigtig synd, hvis man ved at flytte ham kommer til at ødelægge noget som fungerer så godt:o)
På et eller andet tidspunkt, så bliver han dog for stor til vuggen og skal flyttes i sin seng. Kan han mon stadig være i sin lift? For så er det ofte en god idé at starte med at lægge ham i liften og stille den i sengen. Liften giver den sammen nærhed og tryghed som han oplever i vuggen og det at liften så står i sengen gør, at han vender sig til at sove i sengen og de omgivelser der er der. Det kan også være en idé at sætte himmel på sengen som på vuggen, som du selv nævner, men ofte så plejer det at gå helt af sig selv.
I takt med at Emil bliver større og mere mobil, så vil han synes det er rarere at ligge i sengen fordi han der får mulighed for at trille om på siden, måske på maven osv. og derfor nyder muligheden for at kunne bevæge sig mere under søvn.
Når Emil kryber op mod hovedgærdet i vuggen så skyldes det sandsynligvis at han fortsat har behov for nærhed, det at føle sig omsluttet. Man ser det ...
... f.eks. også hos fortidlig fødte børn der ligger i en kuvøse, at de kan bevæge sig mod kanterne, for at føle sig mere omsluttet. Emil vil sandsynligvis gøre det samme i sin seng og det vil være helt okay. Nogle gange hjælper det så også at komme en pude eller en større bamse ned i fodenden af sengen, så kan med sine fødder kan mærke at der er noget at røre ved.
Når du nu får samlet og ordnet sengen, så kan du jo prøve at putte ham der og se hvad han siger til det... :o) Det vil være fint nok at kunne gøre det i etaper og ikke den dag, hvor han ikke kan være i vuggen mere...:o)
En ny madras er en god ting. Der findes mange slags madrasser til børnesenge. Hovedreglen er at barnet skal ligge på et fast underlag, for at kunne bruge og udvikle sine muskler.
Hvis der er fast bund i sengen (dvs. uden lameller), skal madrassen være hård, så stød og bump fordeles. Madrassen skal derimod være blødere, hvis der er tremmebund i sengen.
Vælger I en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

