Annonce

Annonce

Brev:

Min dreng vil ikke spise skemad


27. august 2007

Alder:
6 mdr.

Min dreng vil ikke spise skemad

Hej Helen,

Tusind tak for en fantastisk brevkasse, - nu har jeg omsider selv fået mig meldt ind, for den er da helt genial.

Jeg har et par spørgsmål, som jeg håber du kan hjælpe mig lidt med. Jeg har en søn på 6 måneder, som bliver ammet og som ikke vil spise noget af al den skemad, som jeg har tilbudt ham den seneste 1 1/2 måneds tid. Han er en stor dreng, 74 cm og knap 11 kg, og da han altid har været meget sulten, startede jeg så småt med at introducere ham for lidt smagsprøver da han var 4 1/2 måned gl.

Jeg prøver at gøre spisesituationen så hyggelig som mulig, passer den ind, hvor han ikke er for træt eller for sulten eller mæt, men lige meget hjælper det. Han bliver sur, kniber munden sammen, kommer med sure brummelyde og fægter med arme og ben. Jeg har prøvet med mange forskellige slags grød og grøntsagsmos, både hjemmelavet og det på glas.

De første ca. 12 uger af hans liv, havde han en "mild form for kolik", hvor han kun fandt ro når han blev ammet eller vugget i sin slyngevugge. Og jeg må nok indrømme, at han blev ammet ret ofte. Han er utrolig glad for at blive ammet, og jeg tænker på om det er derfor han nægter den rigtig mad...? (I min ...


Annonce

... mødregruppe er de andre små helt vilde med mad og sover igennem om natten! Så jeg føler mig håbløst bagefter).

Under hans kolik fik vi os desuden en lidt dårlig vane med at amme til han faldt i søvn, noget jeg stadig må praktisere, og som jeg synes begynder at blive et problem. Han har altid vågnet mellem 3 og 6 gange om natten for at spise, - da han var helt spæd var det nok lidt oftere, og jeg er meget i tvivl om hvorvidt det er sult eller trøst. Han bliver i hvert fald ked af det, hvis ikke han får brystet. Noget der startede som en trøst, er nok gået hen og blevet en vane nu.

Jeg har hørt om flere der begynder at tilbyde vand om natten, og jeg er i tvivl om det er noget jeg kan gøre allerede nu? For er han nu sulten, synes jeg også det er synd kun at tilbyde ham vand. Og er det trøsten han søger, vil han nok ikke kunne nøjes med vand. Jeg er lidt forvirret, og har en idé om, at al den amning om natten måske også påvirker hans opstart på rigtig mad.

Dette er nok lidt rodet skrevet, da jeg selv er lidt forvirret, men jeg håber det er til at forstå, trods det jeg måske ikke har fået alle detaljer med.

På forhånd tusind tak for svar.

Med venlig hilsen
Mette og Anton

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce