Brev:
Pasning og amning - 9 mdr.

Hej
Vi har en meget glad pige på 9,5 måned, hun græder meget lidt, udvikler sig dag for dag - og ja hun er super dejlig.
Jeg skriver til dig fordi jeg skal starte arbejde om to uger og gerne vil have nogle råd omkring, hvordan vi bedst forbereder vores datter på dette skift.
Når jeg starter orlov er min mand uden arbejde, han har således tid til at passe hende og starte indkøring i institution lige så stille. Jeg er dog bekymret for hvordan vi forbereder hende på at undvære (mig) amningen - og på at falde i søvn om dagen uden brystet.
Hun har været lang tid om at lære at spise rigtig mad, grød havde i starten slet ingen interesse - hvorimod ting hun selv kunne holde og gnave lidt i blev accepteret (for det meste). Det meste kom dog ud igen. Nu er de første fem tænder godt på vej, så det bliver nemmere og nemmere for hende og spise, og nu accepterer hun indimellem grød og diverse pastaretter mm. Det er dog langt fra altid - og tit kan hun bagefter spise meget ved brystet alligevel. ...
...
Hun er rigtig god til at falde i søvn efter amning, som regel sidder jeg ved hende - og oftest sover hun ved mig i vores seng. Hun kan ikke finde ud af sut - og synes heller ikke at få meget ud af sutteflaske, så det er svært at få væske nok i hende uden amningerne. Kop skal hun nok lære - og vi morer os med det - men omgivelserne bliver mere våde end det indvendige :-).
Jeg ammer stadig rigtig meget - måske ca. 8 gange i døgnet - det varierer lidt. Vi forsøger dog altid om dagen at tilbyde hende andet mad inden amningen. Hun vågner for tiden meget om natten, det bliver hårdt når jeg starter arbejde - men jeg kan mærke at hun har brug for mig, så jeg er ikke særlig motiveret for at lave om på det. Det vil være mange skift i starten som sikkert gør livet mere uroligt for hende, så jeg tænker at vi først skal give hende en tryg hverdag inden vi begynder at forsøge at få hende til at sove længere stræk.
Er spændt på at høre dine svar - på forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Mette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.