Svar: Meget urolig nattesøvn - 9 mdr.
Kære Charlotte
Det kan naturligvis godt være rigtigt at der er noget vanebetinget over Sebastians opvågninger, men jeg tror nu også at det hænger sammen med hans alder.
Sebastian er jo godt igang med separationsfasen. Han er så stor nu og er også begyndt at krybe over gulvet og oplever derfor verden meget større end tidligere. I kan sikkert fornemme det, når I går fra ham, går ind i et tilstødende lokale - så bliver han urolig og ked af det. Det er meget vigtigt for ham at han kan se jer for ellers tror han at I har forladt ham.
I denne periode har børn også en fysisk uro og kan altså rent fysisk ikke slappe af. Det handler altså både om at han rent mentalt skal bearbejde alle de nye indtryk han får og det gør han gennem drømme om natten, men det handler også om at han har brug for hjælp til at slappe af i sin lille krop.
Det er en periode, hvor I bliver nødt til at hjælpe ham, putte ham flere gange, hjælpe ham med at skifte stilling, så han bliver lagt godt igen ...
... og kan sove videre. Trøste ham, når han klynker fordi han har drømt osv. Men det skal være en balance imellem at være der for ham når han har behov og samtidig give ham ro til selv at komme videre i søvnen.
Det er en hård periode, men som sagt en periode og det bedste I kan gøre er at give ham omsorg og masser af kærtegn i løbet af dagen og når han skal sove, så han hele tiden bekræftes i at I er der. Det vil også være en god idé at lege "titte-bøh", "gemmeleg" osv. det er også en god øvelse.
Det er altid en dårlig idé at tage sorgerne på forskud, måske det kommer til at gå helt fantastisk med indkøringen og det får positiv effekt på søvnen. Nogle gange så bliver børn så trætte og mættet med indtryk at de bare falder omkuld og sover, andre gange ja så bliver de mere urolige, fordi de så igen drømmer mere på grund af alle de indtryk de har fået. Det kan kun tiden vise.
Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre og finde roen i at det er en fase:o) Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.

