Brev:
Aftensmaden løber ud i sandet

Hej Helen
Vi er løbet sur i aftensmaden, den bliver ligesom aldrig til noget. Sådan har det været længe nu, kan knapt nok huske at der var en tid, hvor det var anderledes.
Vores søn spiser ellers godt i løbet af dagen - både i dagplejen og hjemme i weekenden:
Kl. 6.-6.30 100-200 ml. mme
kl. 7.30 Havregrød med frugtmos
kl. 10 Grød af forskellig art eller ½ bolle
kl. 13 ½ rugbrød m. pålæg
kl. 15 Frugt evt. med A38
kl. 16 Nogle gange lidt mere frugt evt. med A38
kl. 17-17.30 Det samme som os i passende mængde og konsistens
kl. 19-19.30 150-200 ml. mme
- i løbet af dagen får han også mme at drikke til maden, ligesom noget af grøden er tilberedt med mme, men jeg ved faktisk ikke hvor meget han reelt får. (Bryst er han på eget initiativ helt holdt med for lidt over en uge siden!)
Men til aften vil han ikke spise, og han klynker og pylrer og vil helst over og sidde hos mig. Vi forsøger at skiftes til at lave mad, mens den anden er sammen med ham, enten i legehjørnet i stuen eller ude i køkkenet, hvor vi er sammen med den, der kokkerer. Der foregår meget stille og roligt, synes vi, og han virker glad og tilfreds, mens han undersøger alting. Det er som om, at i det øjeblik vi sætter ham i stolen, er den gal.
Nogle gange kan det, at han selv holder en ske, "pacificere" ham lidt, så man kan få et par mundfulde i ham, men på det sidste er det ikke nok længere. Han vil gerne have fingrene i maden, men han forsøger ikke at putte den i munden ...
... - moser den bare mellem fingrene. Pincet-grebet er ikke helt på plads endnu, og det at lære at håndtere gaffel ligger noget ude i fremtiden, er jeg bange for.
Jeg tror, jeg har forstået, at sådan er det ofte med børn (at de ikke rigtig har appetit og overskud til aftensmaden), og fred være med det, når de ellers spiser godt i løbet af dagen, men jeg spekulerer på, om han så får nok af det han skal have - det er jo det eneste tidspunkt han får kød og grøntsager?!
Kan vi evt. spise senere - men hvad så hvis det går ud over hans indtag af mme til natten?
Han er i dagpleje fra kl. 7.10 til 15.30, hvor jeg afleverer og far henter - jeg kommer hjem ved 16-tiden. Jeg ved, at han gerne vil være tæt på os (især mig), som han har været adskilt fra hele dagen, og jeg ved han er træt på dette tidspunkt (bliver vækket af middagslur senest kl. 14.30). Ideelt set skulle han have en lille lur midt i aftensmaden, men vi kan ikke finde ud af, hvad der er vigtigst - søvn eller mad?
Jeg har set, at du skriver, at de fleste børn i denne alder kan nøjes med 2 lure om dagen, men altså ikke vores lille, trætte fyr - sådan har det altid været. Desuden har han lige lært at kravle, og ifølge dp er han overalt og i fuld gang sammen med de tre ældre børn dagen lang, så det er ikke mærkeligt, han er træt.
Kort sagt: hvor vigtig er aftensmaden og hvordan får vi noget i ham?
Jeg ved det er en klassiker, men kan vi få den én gang til for Prins Knud?
Med venlig hilsen
Lene
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.