Annonce

Annonce

Brev:

Ulvetimen


29. august 2007

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Ulvetimen

Hej Helen

Denne gang har jeg nogle spørgsmål omkring ’ulvetimen’ :-)

Vores pt største udfordring med Ella er humøret/temperamentet fra vi henter i dagpleje til aftensmaden. Du har tidligere været inde på at der på dette tidspunkt kan være flere ting der trænger sig på – træthed sidst på dagen, lavt blodsukker, skift fra pasning til hjem, etc. Det skal da også siges at selv om vi indimellem oplever ’brok’ fra Ella i weekenderne er det helt klart primært et problem til hverdag, hvor hun er i dagpleje. Vi føler lidt vi er gået i stå med ideer og i højere og højere grad ’frygter’ afhentningstidspunktet :-(

Den ene del af mit spørgsmål går på vores håndtering af situationen – hvad kan vi gøre om sige anderledes der måske kan skabe en lidt bedre stemning for familien? Jeg vil gerne hvis det kan lade sig gøre at fastholde aftensmåltidet til 17.30 (eller senere) da vi så alle kan være samlet frem for at spise i flere hold.

Jeg henter som regel Ella ved 15-15.30 tiden, umiddelbart efter hendes middagslur. Nogle gange sover hun endnu når jeg kommer og dagplejeren vækker hende. Jeg har tænkt om det er en dårlig ide at hente før hun har været oppe måske ½ time hos dagplejeren, for ligesom at ’lande’ efter luren og få dagen sluttet der på en stille og rolig måde? Og måske i stedet aflevere senere, så dagene fortsat ikke bliver for lange?

Når Ella ser mig løber hun mig som regel i møde, virker glad og trækker mig i hånden ud af døren mens hun vinker til de andre og råber ’hej hej’ – det er lige før jeg ikke kan nå at udveksle praktiske ting med dagplejeren :-). Jeg er dog ikke i tvivl om at hun trives i dagplejen – om morgenen er det samme situation bare med omvendt fortegn hvor hun løber dagplejeren i møde og vinker ’hej hej’ til mig.

Som regel begynder Ella at græde allerede når jeg har sat hende i autostolen og vi kører hjem. Når vi er hjemme vil hun tit en masse ting – hiver mig i hånden ud i haven til sandkasse og gynge, ind i køkkenet efter mad, ind til legetøjet i stuen. Hun virker tit lidt overgearet og vil en masse på en gang. Det kammer selvfølgelig tit over og bliver til skrig og kasten sig på gulvet. Hun ønsker vores fulde opmærksomhed og det er meget vanskeligt at ...


Annonce

... foretage sig andet end at fokusere på hende, fx forberede aftensmad.

Vi prøver at inddrage hende i vores opgaver, men det fanger kun kortvarigt og derefter vil hun videre. Som regel er første punkt når vi er hjemme at få noget at spise og drikke og derefter bruger vi tiden på at lege, lave aftensmad (så vidt muligt!!!) og evt. gå ture eller andet (det virker som tolerancen fra Ellas side er større hvis der SKER noget alternativt er dvd også populært). Vi spiser aftensmad 17.30. Som regel spiser hun ikke så meget (næsten ingenting), men efter aftensmaden er der oftest mere ro på.

Den anden del af mit spørgsmål går på kosten i ulvetimen eftermiddag/aften. Dagplejeren serverer som regel frugt, boller/kiks og vand om eftermiddagen og med mindre Ella lige vågner i forbindelse med at jeg henter hende, spiser hun godt med her. Dog er den eneste frugt hun kan lide pt bananer… Ella spiser et mellemmåltid med et samme vi når hjem næsten uanset om hun har spist i dagplejen eller ej. Her er favoritterne ostehaps, frugtstænger (dem fra Cactus), banan og knækbrød samt vand at drikke.

Jeg vil gerne have lidt input til mellemmåltiderne – mængde, indhold, variation. Ella virker rigtig sulten og i ulvetimen er vi nok særlig ’svage’ i forhold til at give hende hvad vi ved hun kan lide, men måske er der behov for mere styring her? Hun vil ikke spise grøntsager og frugt udover banan. Til aftensmaden er hun ofte ikke særlig sulten, med mindre der er tale om favoritter som lasagne, frikadeller eller pasta med ketchup. I det hele taget spiser hun mest kød og stivelse (pasta, kartofler, brød) mens det kniber med det grønne – har prøvet alle mulige forskellige tilberedninger og varianter uden held :-(.

Indtil nu har vi undladt at gøre væsen af at Ella ikke spiser – vi forsøger at lave sund, børnevenlig mad og accepterer at hun selv styrer appetit og smagsløg, indimellem oplever vi jo også at ting hun ikke tidligere har kunnet lide pludselig er et hit (måske hvis hun har set det nok gange!). Hvis vi tilbyder Ella mad i mellemmåltidskategorien senere på aftenen spiser hun med stor appetit – hvis det er aftensmaden der dukker op igen er der ingen sult.

Jeg håber du kan give lidt inspiration J

Ellas mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce