Brev:
Vitaminer i frugt og grønt

Hej Helen
Hvor meget frugt og grønt skal vores børn have for at få dækket det daglige vitaminbehov (dvs. for at undgå vitaminpillen)? Generelt får de en særdeles sund kost, og den er også forholdsvis alsidig, selv om vores datter er i en "det kan jeg ikke lide"-periode mht. aftensmad, hvor hun er træt.
Jeg mener at have læst et sted, at behovet for 1-3 årige børn er 1½ frugt og 1½ grøntsag om dagen. Men hvad med børn over 3 år?
Vores datter er 3½ år, og er rigtigt glad for stort set alt frugt. Inden for grøntsager er det stort set kun gulerod, agurk, tomat, majs, peberfrugt (og mest som friske el. i f.eks. mexicanske pandekager, aldrig kogte). Hun kommer nemt over 1½ frugt og ofte også 1½ grøntsag om dagen, men jeg er usikker på, om hendes behov er væsentligt større nu, hvor hun er blevet ...
... 3 år, eller om det er varieret nok mht. grøntsager?
Vores søn fylder snart 1 år, og vi fortsætter naturligvis med jern- og D-dråber, indtil han er fyldt 1 år. Mængden af frugt og grønt i hans kost varierer fra dag til dag (alt efter sult og træthed!), men iflg. dagplejen spiser han fint i løbet af dagen, og herhjemme er det sådan set også udmærket i mængder.
Men er det nok at veksle mellem f.eks. majs, ærter, broccoli og bønner som kogte grøntsager, og f.eks. peberfrugt og gulerod tilberedt sammen med forskelligt kød? Umiddelbart er han nemlig lidt afvisende over for det nye lige for tiden, og da hans søster ikke er til så meget andet end det nævnte (og deres far kun i nødstilfælde spiser grøntsager), er jeg ikke motiveret for at lave retter med andre grøntsager.
Mange hilsner fra
Charlotte
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!