Annonce

Annonce

Svar: Spiser hele tiden


30. august 2007

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Line

Tillykke med den lille dreng:o)

Dejligt at høre at amningen kom til at gå efter klip i tungebåndet, godt I fik det gjort:o)

Han lyder til at være sulten din lille dreng og det er meget normalt for hans alder. Det er fordi han lige nu er igennem et appetitspring og det kan godt være svært at følge med, som mor:o)

Du fortæller at du ammer hver 2 time dagen igennem og at han om aftenen og natten kan sove lidt længere stræk. Det er dejligt for jer begge, da I jo begge har brug for søvn og hvile, men det er vigtigt at du ved, at du netop i aften og nattetimerne producerer mere af det mælkestimulerende hormon og det derfor er med til at øge din mælkemængde at amme sen aften og nat.

Det er også vigtigt at du ved at hvis du erstatter en amning med flaske, så nedsættes mælkeproduktionen, hvilket jo er uhensigtsmæssigt, når han nu er igang med at ville sætte den op.

Hvis du således gerne vil supplere din amning med lidt modermælkserstatning for at få ham til at sove lidt mere, så vil det være rigtig godt at du gør det lige efter amning - så han starter med at stimulere dig og så lige bagefter får lidt ekstra at sove på. Det er dog rigtig vigtigt at du forsøger at få ham til at spise fra begge sider, når du ammer, så begge sider stimuleres.

Du kan sagtens forsøge med gul allomin med den alder han har, men umiddelbart tænker ...


Annonce

... jeg at den almindelige allomin virker til at mætte ham godt, da han jo sover bedre, når han har fået denne om aftenen. Det lyder også som om at hans mave fungerer fint med den blå, så hvorfor ændre erstatning, når den du bruger fungerer? Hvis du tror den gule er bedre, så må du som sagt gerne give den, men det er jo samtidig vigtigt at han ikke bliver mættet så meget at han begynder at springe måltider ved brystet over...

Mit forslag er altså at du, hvis du efter amning på begge sider i løbet af dagen oplever at han er mere sulten og du gerne vil have ham til at sove mere end 20 minutter, giver ham mme lige efter amning, så han om dagen kan sove et lidt længere stræk.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Om aftenen er det også vigtigt at du ammer så meget som muligt og har han behov for en flaske at sove på, så er det helt fint, igen skal du så være opmærksom på at den vil kunne nedsætte din mælkemængde yderligere, hvis den gives i stedet for en amning.

Og så skal du vide at hvis han vågner op mellem kl. 24 og 06 og gerne vil die her, så er dette rigtig hårdt for dig, men rigtig godt for din mælkemængde, da du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon. Og at det er hyppigheden af amning som især øger mælkemængden.

Håber at mit svar giver dig lidt mere viden, så du kan vælge hvad der passer bedst til jeres familie og jeres situation. Rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce