Brev:
Aftenputning uden gråd

Kære Helen,
Først vil jeg sige tak for en rigtig god brevkasse - det er meget lærerigt at læse dine grundige og uddybende svar til andre forældre.
Jeg er selv for nyligt blevet mor for første gang. Min datter er nu knap 13 uger og hun er underskøn - verdens smukkeste og sødeste baby :)
Desværre har der den sidste ugestid været et forfærdeligt postyr omkring aften putningen. Hun har aldrig været rigtig god til at falde i søvn, hverken om dagen eller om aftenen, men vi har forsøgt at skabe nogle gode faste og trygge rammer eller rutiner, som egentlig har virket fint nok indtil nu.
Problemet
For at starte med "problemet": Så snart vi er kommet i nattøjet og nærmer os sengen, så begynder hun at skrige og hyle, hun kører fuldkommen op, bliver knald rød i hovedet og tårerne triller ned af kinderne. Hun vræler så højt at det kammer helt over og hun gisper og hikker og vrider og snor sig.
Putteritual
Vi putter vores datter ca. kl 20 hver aften. Dette har vi gjort i lidt over en måned, inden da har vi prøvet os lidt frem for at finde det rigtige tidspunkt. Siden hun var 3 uger har hun sovet i sin egen seng i sit eget værelse. Værelset ligger lige ved vores soveværelse, så vi mener at vi alle får en bedre søvn af ikke at ligge helt op ad hinanden; hun vækker ikke os med hvert eneste lille grynt, og vi vækker ikke hende hver gang vi tror hun er vågen.
Det fungerer rigtig godt for os natten igennem og om morgenen når min man alligevel står op (05:30) tager jeg hende ind til mig i sengen, ammer hende og så får vi lidt kvalitets puttetid :) Mellem puttetid og morgenhygge ammer jeg hende 2 gange ca. kl. 23 og ca. kl. 02:30.
Amning
Jeg ammer min datter fuldt ud, 6 - 8 gange i døgnet. Nogle gange spiser hun kun fra et bryst, andre gange fra begge. Hun er sund og rask og tager godt på. Vejede ved fødslen 3200 g og vejer nu ...
... 5600 g, og er vokset fra 51 cm til 61 cm. Amningen har fra starten fungeret fint.
Søvn
Vores datters søvn i løbet af døgnet er fordelt på nattesøvn fra kl. 20 til 07 med 3 amme perioder og 3 - 4 lurer af varierende længde. Morgenlur fra ca. 08 - 09. Formiddagslur fra ca. 10:15 - 12, eftermiddagslur fra ca. 14:40 - 15:30 og sen eftermiddagslur fra ca. 17:30 - 18:30. Ved alle lurerne om dagen falder hun nemt i søvn, og fuldkommen uden gråd. Enten i barnevogn, sin seng eller på sofaen.
Jeg er således ikke nervøs for om vores datter for nok mad eller nok søvn. Det jeg er bekymret for er om hendes gråd kan skyldes andet end det udviklingsspring der ligger her omkring de 12 uger (jf. 60 vidunderlige uger). Kan hun være bange for at sove? Kan hun blive bange for at sove når hun er så ked af det nu? Jeg forsøger ikke at have hende så meget i sit værelse når hun græder, og jeg lader hende aldrig ligge i sengen og græde.
En nem baby
Vores dater er glad og tilfreds i alle sine vågne timer, hun er meget observerende og pludre meget. Inden for den seneste uge er hun begyndt at vende sig fra ryg til mave når hun ligger på sit aktivitetstæppe. Hun er også begyndt at ville tage sut, hvilket hun bestemt ikke har villet tidligere. Hun er tryg og rolig ved andre voksne end sine forældre og egentlig hvad jeg vil kalde en meget nem baby.
Hendes skrigeri om aftenen er eskaleret kraftigt samtidig med at vi har været i sommerhus (5 overnatninger), hvor hun har sovet i sin barnevogn indtil 1. natamning hvorefter jeg har taget hende over i sengen.
Jeg håber du kan give mig et godt råd til at komme uden om aften skrigeriet - eller om end ikke andet, så lidt ro i sindet om at det er helt normalt, og hun ikke tager skade af det. Det er ikke til at bære at hun er så ulykkelig og ked af det.
På forhånd tak for dit svar.
Venligst,
En bekymret mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...