Brev:
Slut med sut - 3 år, 11 mdr.

Hej Helen,
Lidt om Julie, så du kan danne dig et billede af hvem hun er. Julie bliver snart 4 år. Hun er en MEGET følsom lille pige, som altid har skilt sig ud fra hendes jævnaldrende. Hun er en intelligent lille pige der kunne snakke helt flydende, da hun blev 2 år og har meget mange gode egenskaber i samvær med andre børn som voksne.
Hun fornemmer med at samme hvordan stemningen er og kan læse personer i løbet af et øjeblik. Men hun trives klart bedst når der ikke er for meget uro omkring hende og børnehaven har været en stor udfordring for hende. Hun pjevser nemt og synes at alt gør ondt og er farligt. Hun stiller meget store krav til sig selv og stiller meget omfattende spørgsmål om kroppen og livet og hvad hun ellers lige kommer i tanke om, som hun ikke forstår helt ud i fingerspidserne endnu. Hun vil forstå det hele:-)
Hun er ekstrem lydfølsom, lysfølsom og kan gå helt i selvsving over for skarpe lugte. Hun vil ikke være beskidt på hænderne og det hæmmer hendes leg i hverdagen.
Vi har for nylig fundet lidt af svarene på hendes personlighed, da vi ved et tilfælde stødte på ordet sansemotorik i en artikel. Julie er nu blevet screnet og det viste sig rigtig nok at hun har ret mange vanskeligheder. Vi er nu begyndt at træne med forskellige øvelser som vi laver hver dag.
Det er sandsynligvis et problem der startede da hun var spæd og hun ikke ville rulle og kravle, men kun ville sidde (det gjorde hun tilgengæld fra hun var 5md). Derefter sprang hun direkte til at gå da hun blev 14md. Og så har vi nok passet lidt for godt på hende og ikke tumlet hende nok. Hun fik lov til at komme i gåstol, så hun kunne komme omkring og det er det dummeste vi nogenside har gjort for hende. (Den er røget til langbortistand nu da lillebror på 9md ikke skal lide samme skæbne) Men det er alt sammen rart at finde lidt forklaring på Julies personlighed nu hvor vi har fået lidt kendskab til sansemotorik.
Jeg skriver så til dig nu for at få et godt råd til hvordan vi får Julie til at stoppe med at bruge sut.
Hun er meget afhængig af den, men vi kan i perioder godt have en aftale om at det kun er om natten den er fremme. Andre gange må hun lige hen og have et sut på den...og hun opfører sig fuldstændig ...
... som om hun har abstinenser hvis den ikke lige er inden for rækkevide.
I perioder er vi nået rigtig langt med at erstatte den med tyggegummi når trangen er værst, men nu hitter det ikke rigtig længere.
Men jeg er rigtig træt af at se på den sut nu. Hendes tænder begynder også at stritte lidt ud, selv om det på det punkt kunne være meget værre. Heldigvis er det en af de sutter der bliver helt flade inde i munden, så tænderne er nogenlunde sluppet for skader fra den.
Julie er rigtig flov over sin sut, så der er ikke nogen der må se at hun har den. Kun os herhjemme. Er vi nogle steder, vil hun pludselig hjem og bliver frygtelig pjevset, fordi hun trænger til sutten. Det er drøn irriterende.
Jeg ved jo godt at vi selv har præsenteret den for hende i sin tid, og vi er også helt indstillet på at hjælpe hende igennem den svære periode det bliver at undvære den.
Men hvordan griber vi det lige an? Jeg oplevet at hun sidder med fingerende i munden..hvis jeg har fjernet den i ex. dagtimerne. Og det ser bestemt også træls ud.
Jeg havde nok en forestilling om at hun selv blev klar til det en dag, men efterhånden som hendes 4års fødselsdag nærmer sig, synes jeg at hun er for stor til den (og har været det længe). Det er også som om at den gør hende pjevset og træt. Stod det til hende havde hun den i munden hele dagen og det er virkelig blevet en kamp for os at hun ikke skal have den i dagtimerne. Når bare hun er i børnehave går det godt nok, men så trænger hun også MEGET til den når hun får fri.
Vi har talt med hende om at nu når hun bliver 4år skal den afleveres. Men jeg har det bare så skidt med at bruge tvang på den måde, for hun er slet ikke med på den.. Jeg aner virkelig ikke om det er sådan man gør, og om det så "bare" er et spørgsmål om at rumme hende og være der for hende når vi tager den væk.
Jeg ville sådan ønske at hun selv blev klar til at smide den meget snart. Men det virker bare ikke som at det er den retning det går? På den anden side..hvem er kommet skole med sut i munden.. Jeg er virkelig rådvild i hvad der er bedst at gøre.
Jeg vil blive glad for at få dine tanker med på vejen, når vi begiver os ud til projekt slut med sut.
Med venlig hilsen
Mor til en suttepige
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder