Annonce

Annonce

Svar: Sover rigtigt dårligt


1. september 2007

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Gitte

Jeg kan godt forstå dit ønske om at få din datter til at sove et lidt længere stræk, jeg tænker også at det vil være rart for hende, hvis det kunne lade sig gøre... Har du nogensinde prøvet at køre med hende, altså køre en lang tur i barnevognen i skoven eller på vejen? En tur på 1½ time... sover hun så?

Jeg ved godt at det kan virke rigtig hårdt at skulle køre en 1½-2 timers tur hver dag, for så når du jo ligesom ikke andet. men det kan faktisk være givet rigtig godt ud. Det er nogle gange som om at når børn har vænnet sig til at sove ved at blive holdt sovende fordi man kører med vogne, så accepterer de pludselig at sove i vognen også selvom man så kører mindre og mindre og tilsidst kan du så nøjes med at vugge hende lidt.

Det er rigtig godt at hun bruger sig selv motorisk, så hun bliver fysisk træt, men du skal naturligvis også være sikker på at hun er godt mæt og her er jo endnu et af jeres problemer. Jeg ved godt at lillepigen har været indlagt fordi hun ikke spiste nok og at det er rigtig svært for jer. Men det er sandsynligvis en god idé, hvis du kunne få hende til at spise bare lidt mere, så hun er rigtig godt mæt inden hun skal sove.

En plan kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og vågner. Du kan forsøge om du kan nå at give hende flasken lidt før hun selv vågner og se om hun på den måde kan lære at sove lidt længere om morgenen.

Morgen/formiddag 8.30-9: Flaske igen og puttes i barnevogn. Hun behøver ikke at blive puttet allerede efter 1-1½ time, men du må godt strække tiden lidt, så hun lige når at få en flaske mere og så forhåbentlig sover lidt længere. Du kan overveje om du kan køre hende i barnevogn her, hvis du også skal ...


Annonce

... aflevere storesøster på dette tidspunkt.

Frokost 11.30-12: Flaske igen og du putter hende i barnevognen, du kan evt. forsøge at give hende flasken imens hun ligger i sin vogn. Herefter kører du hende en lang tur og ser om ikke du kan få hende til at sove, hvis du holder vognen kørende. Det hander om at det skal gøres som en fast del af rutinen i en periode. Tag flaske med mælk med og giv hende noget mere hvis hun efter ½ time atter vågner op. Hvis hun bare ligger og kigger, så kører du bare videre og ser om hun falder i søvn igen

Om eftermiddagen må du forsøge at se hvad der passer. Det er helt normalt at hun her sover en lur igen. Hun har brug for de 3 lure dagligt. Og hun skal naturligvis have flaske igen inden hun sover sin 3 lur, måske har hun sågar brug for to flasker, så hun får en når hun vågner af 2 lur og en igen inden 3 lur. Den 3 lur ligger måske omkring kl. 17. Igen skal det hele jo naturligvis passes ind i forhold til hentningen af storesøster.

Aften 18: Flaske igen, spiser måske lidt hyppigt hen over aftenen, det er helt normalt for at fylde sig op til natten. Sover så igen mellem 20-21 med en flaske


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sen aften 23-24: Flaske igen

Nat 24-06: Evt. flaske

Det er ikke usædvanligt at børn i 3 måneders alderen sover de lidt kortere lure og har behov for hjælp til at sove et lidt længere stræk. Du kan forsøge om ovenstående plan vil hjælpe jer lidt videre. Ellers tænker jeg at det vil ændre sig lidt i takt med at hun bliver ældre og kan få anden mad også. Her er det også lettere at sætte tider og skabe mere fast struktur, med den alder hun har er hun fortsat meget selvstyrende og skal have lov til at selvregulere:o)

Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce