Annonce

Annonce

Svar: Flytning - 22 mdr.


3. september 2007

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Camilla

Det lyder som om at I har fundet et dejligt hus, tillykke med det, det bliver rigtig dejligt, også hvis det skulle vise sig at en lille ny var på vej...:o)

Det vigtigste i forbindelse med flytning er at Benjamin oplever det som noget sjovt og noget rart og at han ikke oplever stress og ubehag ved det. Han spejler sig stadig i jer og hvis han oplever at I er rolige, glade og forventningsfulde, så vil han også være det.

Jeg tænker at det jo tager tid at pakke ting ned og at det ikke lige lader sig gøre på en dag. Derfor vil Benjamin automatisk følge med i at der nu skal ske noget andet og I vil også fortælle ham at I skal flytte til nyt hus. Ikke at han forstår hvad det betyder, men han forstår at det er noget andet end ellers.

Det vil være rart for jer alle, hvis Benjamin kan passes eller nogen holder øje med og aktiverer ham, den dag hvor alt virkelig skal puttes i kasser og pakkes ned. Det kan godt være lidt stressende at skulle sørge for nedpakning med en knap toårig om benene og man kan let blive irriteret på ham og det er der jo ingen grund til.

Men jeg tænker samtidig at det vil være rigtig godt for ham at se at jeres nuværende bolig er tom, gå rundt og sige farvel til det han kender og så være med i bilen og kører hen til det nye sted, hvor han så kan se at tingene kommer ind igen, se sit nye værelse osv. og mærke glæden ved det.

Derfor synes jeg det er rigtig godt, hvis farmor kan passe ham i de timer hvor der er mest stress på og at hun så kan komme med ham, når I er ved at være parate til at tage af sted og at Benjamin så er en del af den proces med at sige farvel til det gamle, køre af sted og sige goddag til det nye.

Hans ting skal ret hurtigt frem, hans seng og noget af det legetøj, som I ved betyder noget for ham skal han kunne få fat i. Det er vigtigt at han oplever at 'hans verden' følger med, det giver ham tryghed at have sine ting. ...


Annonce

... Derfor skal noget af det første i tager frem være noget af hans. Ikke at I skal lave hele hans værelse klar først, men det er vigtigt at I medtænker hans ting, som vigtige når I kommer frem, hvor andet nok kan vente lidt.

Se på ham, lyt til ham, hvad spørger han om, hvad signaler sender han og mød ham der. Del hans begejstring, hvis den er der og snak med ham om at det er okay at være ked af det, hvis I fornemmer at det hele virker lidt voldsomt. Tit synes jeg dog at børn i den alder virker glade og tager det rigtig fint, netop fordi de også spejler sig i forældrenes begejstring og forventninger til alt det nye der skal ske.

Med hensyn til trappe ovenpå, så tænker jeg at han ret hurtigt vil kunne lære dette. Jeg går ud fra at det er en ganske almindelig trappe til først sal som ikke er specielt stejl eller problematisk... I skal naturligvis holde øje med ham og sikre jer at han ikke kan falde ned af trappen og det betyder at det måske vil være nødvendigt med et gitter oppe på første sal, men det er vel samtidig hvor meget han render rundt deroppe alene...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Så jeg tænker altså at med den alder han har, så vil han ret hurtigt lærer at kunne kravle op og ned af en trappe og jeg skriver kravle, fordi det er sådan I først skal lære ham det. Han skal kravle (eller gå op, hvis han har et gelænder at holde fast i) og så skal han baglæns ned, altså kravle baglæns ned. Han må ikke gå forlæns ned af trappen. Hvis I lærer ham dette, så kommer det helt af sig selv stille og roligt.

Nu ved jeg jo ikke om huset I flytter hen i ligger i nærheden af der hvor I bor nu. Ellers skal I jo også til at overveje om Benjamin skal skifte dagpleje og måske starte i institution. Måske er der en integreret institution i nærheden, så han ikke skal skifte igen, når han skal i børnehave eller måske en børnehave som modtager børn fra 2 år...

Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce