Svar: Appetit
Hej Anne
For mange børn virker aftensmaden helt uoverskuelig, der er alt for meget at vælge i mellem og samtidig har rigtig mange børn en speciel børnetallerken, fyldt med tegninger og sjove figurer. En tallerken der virker uoverskuelig er lettere at vende på hovedet... alt for meget fjerner fokus fra det, det egentlig handler om nemlig at spise, maden skal i munden.
Nogle gange hjælper det at give barnet en ensfarvet tallerken og ofte hjælper det at komme meget lidt mad på, kun to pastaskruer af gangen og en lille smule kød, lidt af hvert hele tiden og ikke på en gang.
Nogle gange hjælper det også at købe en tallerken som i forvejen er inddelt i rum, så der ligges små dele af hver slags mad i hvert sit rum og så kan barnet selv tage fra det rum, hvor noget er mest interessant.
Andre gang er man nødt til at fjerne tallerkenen helt og simpelthen bare lade barnet få små enkelte bidder fra en ensfarvet bordskåner i plast.
Atter andre gange er vejen frem at lade barnet sidde på skødet og få fra mors eller fars tallerken
Og atter andre gange er løsningen at give barnet noget af det man ved glider lettest ned, en portion havregrød, rugbrød eller lignende. Børn tager ikke skade af at få rugbrød om aftenen i nogle dage, hvis det så skaber ro omkring bordet. Det vigtigste er at holde fast i at barnet spiser og at vi sidder der og har det rart sammen. Og så er det naturligvis vigtigt at man ikke bliver lagt sulten i seng, man sover ikke godt på tom mave.
Jeg synes derfor ikke det er et sidespor at give ham grød eller rugbrød, det er helt fint og det må du meget gerne gøre. På sigt kan man jo håbe at han så begynder at få lidt interesse for det I spiser og atter gerne vil smage lidt af jeres...
Da I selv spiser godt og varieret, så er sandsynligheden for at I får et meget kræsent barn nok lille. Men børn er generelt meget selektive i deres madvaner især med den alder som jeres dreng har nu, han vokser ikke så meget ...
... mere og er som du skriver meget selvstyrende, han vil så gerne alt muligt selv også selv om han ikke altid magter det.
Det er altså meget normalt det du oplever og det vigtigste er at fokusere på at han spiser. Du skriver at han ikke gerne spiser kartoffel, ris og pasta. I disse ting findes jo især kulhydrater og det kan han også få via gryn og korn. Det er derfor vigtigt at han fortsat få sin havregrød og når du vælger brød til ham så vælg de gode fiberrige typer, som vejer godt i hånden uden at være med hele kerner.
Kartofler kan jo laves på rigtig mange måder og her tænker jeg at I må forsøge jer frem. Nogle gange kan børn ikke lidt kartoffelmos eller almindelige kogte kartofler, men de kan godt lige bagt kartoffel, hvis der er lidt hvidløgsdressing eller smeltet smør i og de kan nogle gange godt lide kartoffelbåde som de kan sidde med i hånden...
Grøntsager er der jo mange børn som ikke er glade for og her må I forsøge jer lidt frem også selvom det så ikke er mange slags og stor variation, så er lidt bedre end ingenting. Man kan nogle gange skjule lidt ved at komme lidt i f.eks. boller. Det kan være spinat eller gulerod som bruges i brød og serveres det som hjemmebagt bolle, så glider det nogle gange ned... men generelt skal man passe på med at snyde børnene, det er bedre at servere maden adskilt og selv lade dem vælge og sortere.. det giver bedre spisevaner på sigt.
Du har naturligvis ret i at hans sygdoms periode ikke er befordrende for lysten til at spise og det lyder helt relevant at få ham tjekket for en urinvejsinfektion. Dette gøres meget let. Du kan på apoteket købe en lille pose som du kan sætte fast rundt om hans tissemand inde i bleen. Næste gang han tisser, så kommer det i posen. Så kan du hælde det over i et sterilt urinprøvetagningsglas (også fra apoteket) og aflevere den hos lægen. Huske at det er bedst med en morgenurin.
Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre og giver lidt ro. Det skal nok gå:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.