Svar: Amning og skemad - hjælp
Kære Mette
Der sker nogle gange det at børn som trives så godt med brystmælk som Anton gør, simpelthen springer grødstadiet mere eller mindre over og først begynder at spise rigtigt, når de næsten kan tygge sig igennem maden:o)
Det betyder naturligvis ikke at du ikke skal forsøge at give ham noget grød og mos inden han er 7-8 måneder, for det er fint nok at han vender sig til lidt andet i maven stille og roligt, men det betyder at du ikke behøver gå i panik og tro at du forsat ammer ham døgnets 24 timer, det næste ½ år... så rolig nu, det skal nok komme.
Har du prøvet at give ham mad og bryst efter den plan jeg sendte dig sidst, hvor der er nogenlunde faste tider for hvornår han spiser af brystet, hvornår han tilbydes skemad og hvornår han sover? En fast plan er vigtig så han ikke bare spiser og spiser hos dig hele tiden.
Det er også meget vigtigt at du giver ham rigtig mad, det vil sige mad som smager af noget og også mad at sidde med i hånden. Dette fremgår også af tidligere plan.
Når du giver ham mad, så er det rigtig vigtigt at du hjælper ham med at holde fokus. Mange børn er interesseret i alt muligt andet end skemaden, når de skal spise og jeg vil foreslå jer at I prøver at sætte jer foran jeres dreng. Det er fint at sidde ved spise bordet, hvor han sidder i høj stol, men du skal dreje hans stol ud så den står præcis foran din. I skal altså ikke ...
... sidde ind til bordet, I skal sidde lige overfor hinanden ved bordet.... håber du forstår hvad jeg mener:o)
Det er utroligt vigtigt at han kan spejle sig og du skal med din stemme og din mimik holde hans fokus og det, som det drejer sig om. "Hej skatter, hmmmme, dejlig mad, mmmme" - åbne munden, så han spejler, ind med skeen osv. Og så skal der ikke gå for lang tid imellem hver ske - du skal give ham i en fast rytme, så han ligesom kører på rygraden og ikke får lov til at blive forstyrret hele tiden. Åbne munden, ind med maden, synke, åbne munden, ind med maden, synke...
Du skal altså hjælpe ham med at holde fokus, naturligvis være bevidst om hvad han registrer og også bekræfte ham i det - det kan være lyden af en flyvemaskine eller andet, som du kan se han hører og du kan godt bekræfte ham i det, men fortsat holde ham fast i at det er spisetid nu: "ja der var en flyvemaskine, men se her, hmmmmm, dejlig mad, ahmmm." Fange ham igen, hjælpe ham med at fokusere på hvad det drejer sig om. Du skal undgå radio i baggrunden og lignende forstyrrende signaler.
Nogle gange er far bedre til dette end mor, så lad endelig far forsøge sig og nogle gange er bedstemor eller bedstefar bare fantastiske til det, så lad også dem komme til...
Og hvis det bare ikke dur, ja så er han jo heldigvis ikke en dreng der mangler noget på nuværende tidspunkt:o)
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

