Svar: Skal lære to sprog
Kære Dorthe
Da jeg ikke er talepædagog eller speciel uddannet til at vurdere børns sprog, har jeg kontaktet Pia Thomsen, der forsker i danske børns sprogtilegnelse og sproglige udvikling og herunder også når børn er flersprogede.
Hun siger: "Det lyder slet ikke usædvanligt med en dreng i den alder, som endnu ikke snakker så man fuldt ud kan forstå ham. Det er der mange børn som ikke gør, men det har vi desværre en tendens til at glemme i en tid, hvor der er overordentlig meget fokus på ’korrekt sprog’. Når det gælder et tosproget barn – eller et barn, som har mulighed for at kunne lære to sprog – er det det samme. Det er ikke nødvendigvis ’tosprogethed’ som er skyld i den måske lidt langsomme udvikling – vi ved jo reelt ikke, hvordan barnets sprog havde været med adgang til et sprog. At kunne to sprog er en gave – altid!
Det vigtige for en familie, er at forældrene husker at de er de primære omsorgspersoner, dvs. at de fortsat skal tale deres eget sprog til barnet, og de skal understøtte ...
... kommunikationen ved hjælp af mimik, motorik, gestik osv. Opfatte kommunikationen som et samarbejde, hvor barnet ikke kommer til at stå alene med sin frustration over ikke at kunne udtrykke sig.
Det hjælper ofte at sige til barnet: jeg forstår dig ikke, men vil du vise mig, hvad det er du gerne vil, og så gå med barnet, udforske genstande eller handlinger sammen. Altså fokusere meget mere på at kommunikere sammen på andre måder end med ord – så skal ordene nok komme gradvist.
Det er også en god ide at læse, synge og fortælle historier sammen, men husk at det gerne skal ske i samarbejde, hvor den voksne altså ikke fokuserer på hvad barnet siger af ord, men derimod at barnet har sin opmærksomhed rettet mod aktiviteten og mod ’det at kommunikere sammen’ og foretage nogle daglige rutiner sammen (det har overordentlig stor betydning for barnets sprog)". Se www.piathomsen.dk
Jeg håber at ovenstående giver dig lidt ro i sjælen og at I på denne måde er hjulpet lidt videre på vej. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire