Annonce

Annonce

Brev:

Manglende appetit eller bare mæt?


7. september 2007

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Manglende appetit eller bare mæt?

Hej Helen

Jeg er ny her på siden, men har i et stykke tid læst alle dine rigtig gode svar til andre og håber nu, at du også kan hjælpe mig.

Jeg har et pige på 10 uger. Hun har fra starten været en hurtigspiser. Spiste ved hver måltid ca. 10 min. fra det ene bryst og måske 5-10 fra det andet. Hun fik altid mad umiddelbart efter hun havde sovet - blev så skiftet og derefter tilbudt det andet bryst. Jeg har hele tiden været bange for, at hun ikke tog nok på, men hun tage rigtig godt på, så hun må jo bare være en hurtigspiser. Hun vejede da hun var 2 mdr. 6.450 kg og var 61,5 cm. (3630 g 51 cm ved fødslen).

Her den sidste uges tid har hun så ændret adfærd/spisermønster, så jeg er ved at blive temlig bekymret. Hun sover ikke så længe af gange længere, så det er ikke sikkert, at hun altid er sulten lige når hun vågner, men når der er gået 3 timer siden hun sidst har spist er det ikke sikkert, at hun vil spise mere end 5 min. Hun slipper allerede brystet efter et par minutter, men jeg kan så som regel få hende til at spise et par minutter mere. Derefter prøver jeg at tilbyde det andet bryst, som jeg så også kun kan få hende til at spise af i et par minutter.

Kan hun virkelig blive mæt på den korte tid? Hun afviser brystet og kan finde på at lave brækbevægelser med munden.

Det skal også tilføjes, at hun her de sidste par dage vågner en gang mindre om natten end tidligere lige omkring midnat og så igen ca. kl ...


Annonce

... 5. Kl. 5 er mit ene bryst helt spændt og fuldt af mælkekirtler. Dette har jeg ikke oplevet før - ikke engang da mælken løb til. Her til morgen tømte hun det store spændte bryst på ca. 10 min. sov så ca. en time mere og så stod vi op. Ved 7 tiden virkede hun lidt utilpas og jeg tilbød hende brystet, som hun spiste af i et par minutter, men afviste det så. Hun blev liggende i sengen lidt, men begyndte så at hoste en lille smule og pludselig stod der mælk ud af munden på hende i lange baner - måske tre store stråler). Jeg vil ikke mene, at det var gylp, men derimod opkast. Min pige har aldrig gylpet særlig meget og bøvser sjældent, så dette her var helt unormalt...

Herefter sov hun 2 timer og sover nu igen, så hun virker temlig træt, men ellers ok frisk, når hun er vågen. Hun har ikke feber. Har dog ikke så meget afføring som normalt, men våde tissebleer.

Dette var en lang og lidt rodet mail, men det korte af det lange er; bliver min datter virkelig mæt på den korte tid? Kommer jeg derfor til at overfodre hende med det resultat, at hun brækker sig? Jeg har jo ikke fået hende vejet den sidste tid, så jeg ved ikke, om hun stadig tager fint på tiltrods for, at hun spiser hurtigere en normalt...

Sker der noget særligt her omkring de 10 uger siden mine bryster bliver så spændte, eller er det simpelthen fordi hun ikke spiser så meget, som hun plejer?

Håber du kan gøre mig lidt klogere. På forhånd tak.

Hilsen Ida

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce