Brev:
Mad, søvn og pasning

Kære Helen
Jeg er så glad for at kunne få fornuftige svar fra dig. Så her kommer jeg med lidt flere spørgsmål.
Vores skønne søn Albert på 10½ måned er en rigtig skøn, nem og smilende dreng. Han er begyndt at kravle for 14 dage siden og det trætter ham selvfølgelig, men giver også en frihed til at udforske verden selv. Han måler 84 cm og vejer 13,5 kg. Han vejede 5 kg og målte 58 cm ved fødslen så han er en rigtig stor dreng, dog uden at være for tyk.
Han har været på MME siden han var 2 måneder gammel. Da ville han ikke tage brystet mere, og han begyndte at spise grød med største velbehag kort før han blev 4 måneder. Det har taget ret lang tid at få ham introduceret til vores mad, men jeg synes egentlig det går godt nu. Han elsker lasagne, frikadeller og i det hele taget god dansk mad - hehe. Men han spiser det kun hvis det er groft moset.
Der er klumper som han skal tygge, men lægger jeg maden foran ham, så tværer han det ud og ALT ender på gulvet, også selvom han får det på en gaffel, og vi mener det er bedre han får noget og varieret end ingenting fordi han selv skal spise. Sådan er det også til frokost. Han er ikke så glad for rugbrød, så det ender desværre tit med müsligrød, havregrød eller øllebrød.
Om morgenen får han en flaske MME 200 ml
1½ time efter får han 2 weetabix med sødmælk (som i øvrigt er SUPER for maven)
til frokost lidt rugbrød på en god dag, ellers grød, melon, pærer el. anden frugt
eftermiddag en halv bolle (som altid ryger på gulvet), tvebak, frisk frugt
sen eftermiddag, agurkestænger, sødmælksyoghurt m.jordbær eller tvebak aftensmad det samme som os, frugtmos
til puttetid 200 ml MME
Jeg synes vi prøver en hel masse får at få ham til at spise selv, ja simpelthen skærpe interessen for mad. Nogle dage vil han, de fleste ikke og så bliver det en kamp som skaber en dårlig stemning. Den er ikke udadrettet mod ham, men inde i os. Vi prøver også at "ignorere" ham, men lige meget hjælper det. Hvad skal vi ...
... gøre for at skærpe interesse til at spise selv og mere varieret til frokost?
Og det bringer mig videre til søvnen. Albert har sovet igennem fra start, ja et rigtigt vidunderbarn. Han er blevet puttet og er faldet i søvn selv. Det gør han stadig. Bliver puttet ved 20 tiden og sover til 6-7 om morgenen. Han er dog indenfor den sidste uge begyndt at vågne en del gange i løbet af natten for at få sutten og blive vendt (han vågner ved at han ligger på den forkerte led i sengen og benene er ude mellem tremmerne).
Han sover igen med det samme, men 1 gang om ugen vågner han helt og skal have en flaske fordi han er sulten/tørstig. Og det er her jeg vil høre dig om han er begyndt at vågne fordi han forbrænder sin sparsomme aftensmad inden han skal i seng ved at lege/kravle, eller om det er helt naturligt for et barn på 10,5 måned? Når han har fået flasken falder han i søvn på min mave og er lige til at lægge i seng igen, men de mange afbrydelser gør os lidt trætte dagen efter.
Måske det hjælper når han skal i institution??
Han skal starte i dagpleje d.1.10 og her er mit spørgsmål hvornår du vil mene det er bedst for et barn at starte med at blive passet ude? Vi er i tvivl om det er for tidligt, om han vil føle sig svigtet osv. Ja det deler vi nok med mange, men i og med jeg er selvstændig og arbejder hjemme, vil det kun være 3-5 timer om dagen han skal passes. Men ville det være bedre for ham at være hjemme?? Vi får ham udelukket passet pga. vi mener han skal udvikle sig både socialt, mentalt og fysisk sammen med andre børn. Men er det i virkeligheden bedst for børn at blive hjemme indtil de er gamle nok til at forstå hvad der sker??
Vi er så nervøse for om han vil blive en irritation for dagplejeren pga. hans manglende madlyst og fordi han faktisk sover hver formiddag fra 8-10 og igen fra 12:30-15, sådan ca.
Ja en masse måske unødvendige bekymringer som jeg glææææder mig til at få svar på fra dig!!
Kærlig Hilsen
Alberts bekymrede mor og far
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig