Annonce

Annonce

Svar: Hjælp! Vores dreng vil ikke acceptere alm mad men gider heller ikke rigtig mos mere


9. september 2007

Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Maria

Med den alder din dreng har vil det være passende med havregrød om morgenen og måske en portion yoghurt eller lignende surmælksprodukt med frugt om eftermiddagen, men derudover skal han have familiemad og det vil sige mad i stykker, mad som I andre spiser.

Det er helt normalt at børn efter 12 måneders alderen begynder at blive langt mere selektive omkring deres madindtag og de spiser også langt mindre. De vokser ikke så meget og har ikke behov for samme mængder som tidligere, men har dog fortsat stort behov for små og hyppige måltider.

Det gør ikke spor at din dreng ikke spiser rugbrød (det er jo et meget dansk fænomen), men det er vigtigt at du giver ham brød af forskellig slags og meget gerne de lidt fiberholdige typer, som ikke indeholder hele kerner. Du må gerne give ham lokalt brød - jeg kunne forestille mig at I kan få forskellige madbrød lavet på pande eller lignende, hvor I bor og det må han gerne få. Han må også meget gerne få krydderier og børn vil tit meget gerne have mad som smager af noget. Måske du selv kan bage?

Til frokost må han meget gerne få rester fra aftensmaden og dermed også meget gerne både ris, pasta, kød, fisk, forskellige grøntsager osv. Når I spiser så vil du kunne mose noget af maden, f.eks. kartoflerne med lidt sovs og dette kan han få med gaflen og ved siden af kan du give ham kød/fisk osv. i stykker - så han får begge dele.

Det er meget vigtigt at mælken ikke udgør for stor en del af hans indtag, normalt vil en kop mælk om morgenen og aftenen og så den mælk der indgår i madlavningen være nok til at dække hans behov og det lyder således som om at din dreng nogle dage får lidt i overkanten. Prøv derfor at skrue lidt ned for mælkeindtaget, måske flasken skal til at være helt slut nu?

Det er rigtig godt at han spiser så godt til frokost, mange børn spiser langt bedre der end om aftenen og det er okay. Tit er de trætte og orker ikke så meget til aftensmaden. I stedet kan du så også forsøge at give ham lidt 'før aftensmad' sen eftermiddag. Mange børn er sultne omkring kl. 17 og vil gerne spise der, men bliver klokken først mellem 18-19 så er de for trætte og det er begrænset ...


Annonce

... hvor meget det glider indenbords.

Du har naturligvis også ret i at tænderne kan genere ham i øjeblikket og det er helt okay.. det går jo over igen:o)

Det er vigtigt at fokusere på lidt og tit og ikke på hvad og hvormeget. Så længe du serverer sund og god kost og ikke fylder ham med saft og andre søde sager som hæver hans blodsukker og give falsk mæthedsfornemmelse, så kan du ikke gøre andet end at tilbyde og lade ham spise, når han er sulten. Det er meget vigtigt at der ikke problematiseres for meget omkring det, for han bliver jo også meget mere bevidst om at hvis han skubber maden væk, så får han en reaktion fra dig:o)

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen: Havregrød, mælk af kop. Der gives ikke længere flaske om morgenen.

Formiddag: ½ banan, ½ bolle med smør, lidt ost eller lignende, frisk frugt og bær. Vand af kop.

Frokost: Kød, fisk, grøntsager mos eller i stykker, sovs, ris, pasta osv. Evt. ½ bolle til at gnave ved siden af. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag: En portion A38 eller lignende med frugtmos, Frisk frugt og bær, vand af kop.

Sen eftermiddag: Før aftensmad, som er en tallerken med lidt forskelligt grønt, ærter, majs, rød peberfrugt, avokado og lignende, så der er gledet lidt ned her inden aftensmaden.
Vand af kop

Aften: Kød, fisk, ris, pasta, grøntsager, kartoffelbåde, sovs.. hvad I nu får og i en konsistens som han kan kapere. Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert - det er lækkert og glider let ned selvom man er træt... Mælk af kop

Puttes til natte evt. med en kop mælk

Som du kan se her, så er det altså vigtigt at få skruet flaskerne væk, så han i stedet for en kop mælk morgen og aften og så får lidt surmælksprodukt af en eller anden slags om eftermiddagen.

Derudover vil jeg lige sige at han måske i kraft af sin alder vil synes det er rigtig dejligt at sidde på skødet hos dig om aftenen og få lov til at 'blive madet' fra din tallerken... Når man er træt og det hele virker uoverkommeligt, så er det ofte rigtig rart at få lov at sidde på skødet og spise mors mad:o)

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre, så I atter kommer ind i en god gænge:o) Rigtig meget held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce