Svar: Vågner pludselig om natten - 15 mdr.
Kære desperate forældre
Det er rigtig hårdt, når børn pludselig vågner rigtig mange gange om natten og det lyder jo umiddelbart som om at der hos jer er en sammenhæng imellem forkølelse og det at hun har svært ved at sove sammenhængende... måske har hun også ondt i ørerne?
Sutteflasken har sandsynligvis være rigtig dejlig nu, hvor hun hun har været tilstoppet i næsen, det har givet lidt luft, har løsnet og smurt hendes slimhinder lidt og den lune mælk giver lidt ro i maven... men det er samtidig også ved at være tiden hvor I skal helt væk fra den flaske. Mælk kan faktisk godt nogle gange speede børnene og virker således modsat når de skal sove... en godnathistorie ville være et rigtig godt valg i stedet for.
De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at kunne nøjes med en lur dagligt og derfor skal I naturligvis også overveje om det er denne overgang jeres datter reagerer på. Hvis hun ellers sover godt om natten, så ville hun måske kunne nøjes med en lur om dagen og dette spiller måske også ind på hendes opvågninger, at hun simpelthen når at få sovet for meget sammenlagt... hun regulerer det naturligvis selv ind, men det kan godt være nødvendigt at I hjælper hende med at det er om natten hun skal sove, så der ...
... ikke bliver byttet op og ned på nat og dag.
Det vil også være relevant at medtænke at hun nu sandsynligvis bevæger sig mere rundt i verden og derfor også oplever mere. Der er således mere at drømme om og flere oplevelser at bearbejde, mange børn sover uroligt i denne periode.
Mange gange så klarer børnene det selv, de kommer fint videre i søvnen og deres gråd og klynken er en del af deres drømme og således ikke noget man behøver reagere på. Andre gange er barnet så ked af det at man naturligvis skal reagere, trøste og berolige, nogle gange er man nødt til at tage barnet op som I også oplever, andre gange er det bedre at hjælpe barnet med at skifte stilling og få puttet dynen om sig igen og et stille "syyy" eller "sååå" vil få barnet til at komme videre i søvnen.
Det lyder således fint det I allerede gør - nogle gange er trøst nødvendigt, andre gange at lade hende ligge. Det er rigtig fint at I lytter til hendes gråd og vurderer hvad det drejer sig om inden I pr automatik bare gør en ting. Det er en periode og meget almindelig for hendes udviklingstrin. Og så skal I naturligvis sikre jer at hun ikke har ondt i ørerne, nu hvor I ved at der er forkølelse.
Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

