Brev:
Stadig problemer med nattesøvnen

Kære Helen
Vi skrev til dig for nogle uger siden, da vores datter på nu snart 10 måneder sover meget dårligt om natten. Selvom dit svar rummede mange gode tanker om hvorfor hun sover uroligt, savnede vi lidt nogle konkrete råd til hvordan det kan blive bedre (hun har som nævnt aldrig sovet godt) – men måske findes de bare ikke. Vi har dog forsøgt med de tips vi kunne læse ud af dit svar – mere nærhed og flytte hende tilbage i soveværelset.
Hvad angår det første fik hun i forvejen en hel del kontakt – ikke mindst fordi jeg ofte bærer hende i slynge, men vi har alligevel forsøgt at give hende endnu mere opmærksomhed og sætter os fx oftere sammen med hende på gulvet – også når hun egentlig leger fint selv og ikke beder om det. Vi har også forsøgt at lade hende sove i soveværelset igen, men det ændrer ikke rigtig noget.
Siden sidste brev er nattesøvnen desværre gået fra skidt til værre! Nu græder hun også, når hun skal puttes – og hun tager generelt en tudetur (eller dvs. hun skriger nærmest) på 1-2 timer enten når hun bliver lagt i seng – eller når hun vågner første gang efter ½-1 times søvn. Hun græder kun så længe vi prøver at få hende til at sove eller hvis vi går fra værelset – får hun lov at komme op at sidde/stå er der ingen problemer (udover at vi kan se hun er ved at dejse om af træthed!).
Samme sker når hun vågner om natten (pt. ca. 5 gange hver nat) – så snart vi lægger hende ned, sætter hun sig op igen, og prøver vi at vugge hende liggende i vores arme skriger hun også (hun har kunne sætte sig og rejse sig i et godt stykke tid nu, så det er ikke fordi de nye ...
... færdigheder skal afprøves).
Eneste der virker er amning – men selv det er ikke altid nok til at få hende til at sove videre. Tror ikke det er fordi hun har noget imod sin seng - hun er glad for den når hun ikke skal sove - og hun græder på samme måde, hvis vi tager hende ind i vores seng.
I dag var jeg så et smut forbi ørelægen med hende og hun har lidt væske i højre øre. Hun skal tjekkes igen om 4 uger og er det ikke væk skal hun have lagt dræn. Men kan det være det, der generer hende så meget – og kan vi i givet fald gøre noget for at hjælpe hende udover at hæve hovedgærdet på sengen, hvilket vi gør i forvejen?
Eller kan hendes dårlige nattesøvn skyldes at hun reelt ikke er træt nok? (hun sover pt. ca. 9-10 timer om natten og 2-3 timer om dagen fordelt på 2 lure). Hendes humør om dagen er fint og det tager ingen tid at få hende til at falde i søvn om dagen.
Kan hun reelt være sulten/tørstig om natten og ikke længere blive mæt af amningen om natten (hun vil ikke have vand, hvis hun får det tilbudt).
Vil det evt. hjælpe at stoppe helt med at amme hende?
Eller skal vi gå i den modsatte grøft og amme hende hver gang hun vågner (der gør jeg pt.) Oftest fører det til at hun falder i søvn og dermed at vi undgår de meget lange vågenperioder på flere timer – men hun kan sagtens vågne igen efter ½ time. Jeg er dog ikke så glad for at amme alt for meget, dels fordi hun så spiser mindre om dagen, dels fordi jeg har tabt mig rigtig meget af at amme – så meget at det er ved at være et problem (jeg var slank i forvejen). Hun tager stadig ikke en flaske.
Bedste hilsener:o)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!