Annonce

Annonce

Svar: Stadig problemer med nattesøvnen


11. september 2007

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Nogle gange er konkrete råd ikke nok, nogle gange findes de ikke, så er det forklaringen på det I oplever som skal give jer roen og vide at det er en fase I kan komme igennem. Men når det er sagt, så er der naturligvis ting at gøre og jeg tænker at I nu har forsøgt flere ting og der skal noget andet til hos jer.

Den ekstra nærhed er som sagt vigtig, men dermed ikke sagt at I skal have jeres datter sovende i soveværelset. Da det nærmest har modsat effekt at I sover sammen, så synes jeg faktisk at I skal flytte hendes seng ind på eget værelse igen, få hende til at sove der og hvis hun så vågner hen på morgenstunden, så er det helt okay at hun kommer ind til jer, hvis det får hende til at sove videre.

I skal naturligvis medtænke at hun lige i øjeblikket har problemer med ørerne og det gør faktisk rigtig ondt. Det er derfor helt naturligt at hun vågner og græder og hvis lægen taler om dræn, så lyder det ikke som en lille smule væske og det undrer mig at de ikke har sat hende i behandling og har anbefalet jer at give hende noget smertestillende. Det synes jeg du skal drøfte med lægen. Det er meget vigtigt at hun ikke har smerter.

At hun gerne vil ammes passer meget fint med at hun har ondt i ørerne, det at sutte ved brystet letter trykket i mellemøret lidt og den lune mælk og selve amningen er beroligende for hende, det er nærhed og tryghed, det hun kender bedst fra hun var helt lille. At hun søger brystet ekstra i øjeblikket og at det virker er således helt naturligt. Men naturligvis er det hårdt og det er problematisk hvis amningen fylder så meget at det tager pladsen op for maden om dagen, så risikerer I jo at komme ind i en cirkel hvor hun begynder at kræve brystet om natten fordi hun er reelt sulten...

Jeg synes det vil være synd at stoppe amningen nu, da den betyder meget for hende og jeg synes det vil være en god idé at bibeholde den 2-3 gange, men ikke mere. Det er nok til at dække hendes væskebehov. Man kan så igen diskutere behovet lige nu, hvor hun ikke er helt frisk og du skal så forsøge at finde balancen. Det er derfor jeg også tænker at I skal drøfte smertestillende med lægen. Jeg er normalt ikke tilhænger af at fylde små børn med medicin, men hvis hun vågner fordi hun har ondt og beder om brystet fordi det hjælper på smerterne og det så samtidig spiller ind på hendes indtag af mad og ingen af jer får sovet, du taber dig for meget osv. så synes jeg det er relevant at overveje om smertestillende kunne hjælpe. Det kunne være f.eks. en stikpille panodil, men igen bør I drøfte det med lægen.

Hvis I er sikre på at hun ikke har smerter, så vil det også være lettere for far at tage over om natten og hun vil normalt godt ...


Annonce

... kunne klare sig uden amning fra kl. 24-06... Det er gode sammenhængende timer for jer alle tre. Hun har jo ligeså meget behov for sammenhængende søvn som I voksne har:o)

Søren Berg, der er en af de forskere vi har i Danmark som ved allermest om børn og søvn, taler om at der er et søvntog, som man skal springe på. Når søvntoget kommer, så er det med at springe på i tide, hvis man misser tidspunktet, så kommer der en vågenhedsperiode og så nytter det ikke noget at putte barnet der. I stedet må man så vente måske 45 minutter til næste rigtige tidspunkt er der og så forsøge at putte barnet igen. Misser man tidspunktet atter en gang, ja så må man atter tage barnet med i stuen og så vil barnet måske 20 minutter efter være putteklar og man må gøre et nyt forsøg. Det er derfor meget vigtigt at I forældre er opmærksomme på hvornår det rigtige tidspunkt er.

Som sagt så synes jeg at jeres datter skal tilbage på eget værelse. Hun er glad for sin seng og skal derfor også sove i sin seng. Det er helt naturligt at hun græder og protesterer når I går fra hende og derfor skal I som udgangspunkt også blive hos hende på værelset. Prøv at sætte jer ved siden af sengen, sid stille, syng en sang, læs en historie for hende, hvis hun kan kapere det med den alder hun har. Den monotone stemme er godt, beroligende.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis hun ikke kan overskue højtlæsning endnu, så kan det fortsat være en god idé at sidde hos hende, holde hende lidt i hånden, kærtegne hende blidt. Læg mærke til om dette får hende til at falde til ro, lægge sig ned, slappe af. Hvis det ikke gør det, men at hun i stedet opfatter det som underholdning, så er I nødt til at gå fra hende. Det er dog meget vigtigt at I hele tiden kommer tilbage så hun kan se at I stadig er der og ikke har forladt hende og at I betrygger hende i at hun roligt kan lægge sig til at sove, at I passer på hende osv. Jeg anbefaler normalt ikke at man er væk i mere end 3 minutter af gangen og jeg synes det er vigtigt at I kommer tilbage til hende også selvom hun ikke græder. Hun skal vide at I er der for hende, så hun stille og roligt og trygt lægger sig til at sove.

Det kræver at I med ro og stor tålmodighed kan gå frem og tilbage igen og igen, det tager tid, men det er rigtig vigtigt at I stille og roligt får lært hende at sove i sin seng og føle sig tryg og rolig ved dette. Nogle gange er det en balance imellem de to ting - at sidde lidt hos hende og at gå lidt frem og tilbage - vær meget opmærksom på de signaler hun sender om hun har behov for det ene eller det andet og vær meget opmærksom på "søvntoget" og stige på, på det rigtige tidspunkt:o)

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce