Svar: Vil kun ammes - 8 mdr.
Kære Sif
Hvad sker der når du sætter Theo i den høje stol? Hvad sker der, når du eller far giver ham skemaden - vender han bare hovedet væk og kniber munden sammen? Du skriver at han gerne sidder med et stykke gulerod og en riskiks, men hvad sker der, hvis I giver ham en ½ bolle, nogle godt kogte pastaskruer og lignende?
Det virker jo som om at han umiddelbart ikke gider skeen, men gerne vil sidde med mad i hænderne og min tanke om at han skal sidde med brød, opbløde det med spyt, bruge sine kæber, tilbydes det han ser I andre får osv. Vil han slet ikke det?
Det er jo rigtig svært for mig at vurdere, hvad der sker herfra hvor jeg sidder, så hvor er din egen sundhedsplejerske henne i billedet?
Du skriver at storebror har en god appetit og gerne vil hjælpe til, hvordan påvirker dette Theo, har han slet ikke nogen interesse i at efterligne og gøre som storebror... nogle gange har de lidt større søskende jo en fantastisk effekt.
Hvordan I selv har det med mad spiller naturligvis også ind. Det er vigtigt at I synes det er rart og det er meget vigtigt at der er en god stemning omkring bordet, når I spiser. Det skal være hyggeligt og rart.
Har Theo andre problemer, er han meget forskellig fra sin bror, oplever I at han har det svært med andre ting? Putter han andre ting i munden - legetøj, fingre osv. eller har han det generelt svært ved at have noget i munden?
Jeg ved godt at jeg stiller mange modspørgsmål, men igen er det jo fordi jeg ikke kan se, hvad der sker hos jer.
Og hvad skal I gøre...
For det første så tænker jeg at det ikke er nogen god idé at sulte ham. Det er vigtigt med små hyppige måltider og vigtigt at han ikke faster. Samtidig er det jo en balance fordi mælken ikke skal fylde for meget.
Ville det være et forsøg værd at du nu gør det modsatte af hvad du ellers har gjort, at du ammer ham lidt hyppigere, altså der hvor han normalt også skal spise mad, men at du samtidig sørger for at han ikke mætter sig i mælk. Vil han kunne tage bare en lille tår brystmælk, så han ikke er for sulten til at spise andet og så han samtidig ikke er for mæt. Så hans blodsukker holdes mere stabilt.
Og hvis skemaden bare slet ikke dur, så give ham mere mad i stykker og i stedet for hapsere, så større stykker brød at sidde med.
Så kunne en plan se således ud:
Tidlig morgen 06: Bryst
Morgen/formiddag 08-10: Ammes kortvarigt og sættes efterfølgende i den høje stol, tilbydes her ½ bolle med smør, som han kan sidde og fedte med. Giv ham også meget gerne frisk frugt at sidde med, vand af kop.
Puttes til formiddaglur kl. 10, sover måske en times tid, og ammes kortvarigt, når han vågner af lur. Simpelthen ...
... for at slukke tørsten og holde blodsukkeret mere stabilt.
Frokost 11.30-12: Tilbyd igen brød af en eller anden slags, det kan være rugbrød i kvarte, det kan være rugbrødshumplere som du rister i ovnen, det kan være skorpen af et franskbrød og lignende. Igen for at give ham fornemmelsen af at sidde med noget i munden, opbløde det med spyt og bruge sine kæber. Fortsat gerne pastaskruer og lignende fra aftensmaden, som han selv kan sidde med, vand af kop
Ammes og puttes til middagslur mellem 13-14
Ammes igen kortvarigt, når han vågner af lur og sættes herefter i sin højestol til eftermiddagsmåltid
Igen forsøge med en ½ bolle, frugt i stykker osv. at sidde med selv. Vand af kop
Aften 18: Igen kan du overveje om du skal amme ham en lille smule først, så han ikke er for sulten til at kunne koncentrere sig om at spise. Og så må han igen få mad i stykker, hvor udgangspunktet jo stadig er jeres mad. Prøv derfor med en hel/halv kartoffel, en kartoffelbåd, et større stykke frikadelle, måske et kyllingelår eller et større stykke kylling osv. Vand af kop
Puttes til natten med amning mellem kl. 19-20
Det I skal fokusere på lige nu er altså at han ikke skal faste men er nødt til at få lidt og tit for også at føle behov for mad. Samtidig skal han så tilbydes mad i stykker og I skal holde en pause med skemaden, som tilsyneladende ingen effekt har og i stedet holde fokus på at han skal øve sig i at have noget i munden der smager af noget og som skal arbejdes mere, mere end at der kommer noget ned. Lige nu handler det om at vække hans nysgerrighed og lyst til at spise noget.
I bliver også nødt til at medtænke om jeres lille dreng har andre problemer, om der sker noget hjemme, som gør at jeres dreng reagerer med ikke at ville spise. Når børn ikke spiser, så kan der jo være oceaner af årsager til dette og igen er det svært for mig at vurdere herfra, hvor jeg sidder.
Det er vigtigt at I ikke går i panik, men tager det stille og roligt, han er jo ikke så gammel og han mangler ikke noget, når man ser på hans vægt. så der er ingen grund til at gøre sig en masse bekymringer lige nu og det tjener ham bedre, hvis I prøver at tage det stille og roligt.
Hvis det viser sig at det er et vedblivende problem, så vil det være relevant at tale med jeres læge og få en lægelig vurdering af hvorvidt jeres dreng bør indlægges til udredning for hvorfor han ikke spiser. Men som sagt, så er han ikke så gammel og det kan sagtens komme endnu. Der er børn som bare trives så godt på modermælk at de går direkte fra det og over på familiemad og måske jeres lille dreng hører til dem:o)
Så ro på indtil videre.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

