Svar: Amning - sjaskvåd
Kære M
Det er meget normalt at børn sveder, når de ammes. Man siger normalt at det energiforbrug som barnet ligger for dagen, når de spiser et hovedmåltid ved brystet svarer til at vi skulle gå op til 10 sal af trapperne - det ville de fleste af os også komme til at svede af:o)
Det kan hjælpe at du ikke holder din dreng alt for tæt til kroppen, at du evt. lægger dig ned og ammer ham liggende, så han ligger ved siden af dig og ikke i favn. Nogle gange hjælper tvillingestillingen også. Det vil også være en god idé at du ikke har for mange tæpper og dyner stablet op omkring jer og ham, når du ammer, men at du forsøger at sidde med ham, så der ligesom kommer lidt luft til.
Børn afgiver rigtig meget varme fra hovedet og fra maven og derfor er det især i hovedet og ansigtet at du ser at han sveder på grund af det store arbejde han udfører.
Den bedste sovetemperatur er omkring 18 grader, mellem 16-20 grader siger man normalt. Det er vigtigt at lufte godt ud, gerne 2-3 gange dagligt, så din dreng puttes i et ...
... rum, hvor der lige inden han skal sove, har været åbnet vinduer og frisk luft er kommet ind.
Derudover er det en god idé altid at slå dynen til side og lade sengen køle af, når du tager ham op. Vask også gerne hans sengelinned ca hver 14 dag og helst ved 60 grader. Dyne og evt. rullemadras bør vaskes 4-6 gange årligt
Når han skal sove, så lyder en natdragt fin, her ligger han jo under en dyne og bliver holdt varm af den. Om dagen, hvor I er oppe, så lyder det fint med en kortærmet body og en langærmet bomuldsbluse samt et par bukser eller en sparkedragt. Trøje kan han så få ud over, hvis han ligger på gulvet og det trækker lidt eller hvis I er ude og så kan han få trøjes af igen, hvis du oplever at han sveder og har det varmt.
Børn er jo forskellige og nogen har det naturligt mere varmt end andre, det bedste du kan gøre er at mærke ham i nakken og se om han der er fugtig og sveder. Hvis han gør det, så har han for meget tøj på.
Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

