Annonce

Annonce

Svar: Junglen af tilskudsblanding, erstatning, vælling og skemad


29. januar 2004

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Heidi

Tak for dit brev. Nu skal jeg forsøge at gøre tingene lidt mere tydelige.

Modermælkserstatning er et fuldgyldigt ernæringsprodukt, der kan bruges som alternativ til modermælk fra fødslen. Til barnet der ikke bliver ammet bør modermælkserstatning være det væsentligste mælkeprodukt, også i 6-9 mdr´s alderen. Der er ingen ernæringsmæssig grund til at skifte fra modermælkserstatning til tilskudsblanding efter 4 mdr´s alderen.
Modermælkserstatninger er i Danmark ofte benævnt ved type 1 eller beskrivelsen "kan gives fra fødslen".

Tilskudsblanding er mælkeprodukter der markedsføres som en del af kosten til barnet, efter det er 4 mdr. gammelt. Tilskudsblanding kan altså ikke anvendes som eneste ernæring, men kun indgå som en del af blandet kost. Der er ikke samme lovmæssige krav til tilskudsblandingers sammensætning, som der er til modermælkserstatning. Giver man tilskudsblanding til et barn mellem 4-6 mdr. bør det højst erstatte 2 af barnets måltider. Tilskudsblandinger er i Danmark ofte benævnt ved type 2 eller beskrivelsen "kan gives fra 4 mdr." Tilskudsblanding kan også have betegnelsen vælling.

Vælling er i princippet det samme som en tynd grød, hvorfor det også har den effekt at det mætter lidt mere end modermælkserstatning. Hos børn som i 4-5 mdr´s alderen begynder at vågne mere om om natten og virker sultne, kan man derfor godt tilbyde en flaske med vælling før nattetid, i håb om at barnet så sover lidt bedre. Hos nogle børn virker det, hos andre ikke.

Profylac og Nutramigen er de to produkter man I Danmark anbefaler til børn i høj risiko for at udvikle allergi. Det er det man kalder præparater med højt hydrolyseret protein. De kan også anvendes til børn der af en eller anden grund ikke tåler laktose. Amning tilstræbes indtil 6 mdr´s alderen og hvis amning ikke er tilstrækkelig anbefales Nutramigen/Profylac i denne periode.

Man vurderer barnets risiko for allergi ved bl.a at tage en blodprøve og måle det der hedder IgE. Det er også meget vigtigt at man som forældre ved, at har et barn med forhøjet IgE først fået almindelig erstatning, så har det ingen effekt at skifte til Nutamigen/Profylac. Så er løbet kørt og man må fortsætte med den almindelige erstatning.

Med hensyn til din kostplan så ser det fint ud, hvis du samtidig forsøger at bibeholde amningen ved siden af flaskerne. Samtidig er det også vigtigt at man, selv om man giver flaske, lader barnet spise, når ...


Annonce

... det har lyst, på samme måde som hvis det bliver tilbudt brystet. Børn der får flaske skal heller ikke "køres efter skemaer":o)

Grød af rismel eller majsmel er fin at starte med. Som en smagsvariant kan du komme en skefuld frugtmos på toppen, men det er ikke nødvendigt. Der til kommer at børn ofte hellere vil have den søde frugt fremfor anden mad.

I princippet kan man også begynde med grøntsagsmos, hvis man er mere til det. Men din søns alder taget i betragtning, vil jeg forslå grød som en begyndelse. Du kan i begyndelsen forsøge med et grød måltid om dagen. Du kan lave det som en tynd suppe (vælling), så han ikke skal vænne sig så meget til en ny konsistens, men mere til den nye smag. Hvis han er god til det med skeen er der ikke noget i vejen for at du laver en almindelig grød til ham fra starten.

Når han har vænnet sig til dette og du synes det går fint, det kan være gennem et par dage, måske efter en uge, så kan du øge til to grødmåltider dagligt. Når dette er gået godt i løbet af en månedstid, så vil du måske kunne øge ham til 3 måltider dagligt. Da han ikke er så gammel kan du, alt efter hvordan det går, vurdere om der skal tre måltider til dagligt eller om du i stedet skal skifte det ene grødmåltid ud med grøntsagsmos.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Med hensyn til grøntsagsmos så vil jeg foreslå dig at begynde med en helt almindelig kartoffelmos. Se hvad han siger til det. Derefter kan du prøve med gulerodsmos og evt. blande de to sammen. Efterhånden som han bliver større og bedre til at spise grøntsagsmos, blander du andet i.

Tilbage til dit køb af Allomin. Hvis du allerede har givet Allomin, er der som sagt inden idé i at fortsætte med Profylac. Så skal det være Allomin 1, i og med at det kommer til at udgøre en stor del af din dreng behov. Med hensyn til Allomin 2, så kan du give dette som vælling til natten og du kan bruge det i madlavningen. Husk dog max. det der svarer til ca to måltider/flasker om dagen sålænge han er under 6 mdr. Du skal ikke smide det ud!

Jeg håber du fik svar på alle spørgsmål og fik lidt mere hoved og hale i det hele. Rigtig god fornøjelse.

RETTELSE:
Allomin 2 adskiller sig fra andre tilskudsblandinger ved at være et fuldgyldigt præparat. Barnet kan fra 4 mdr. altså godt leve af allomin 2 alene.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn får Nutramigen eller Profylac til de er fire måneder gamle, hvis de er i risiko for at få allergi. Efter 4 mdr. kan de ernæres som alle andre børn.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex

Hår - babys hårpragt

Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.

Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.

De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce