Annonce

Annonce

Svar: Junglen af tilskudsblanding, erstatning, vælling og skemad


29. januar 2004

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Heidi

Tak for dit brev. Nu skal jeg forsøge at gøre tingene lidt mere tydelige.

Modermælkserstatning er et fuldgyldigt ernæringsprodukt, der kan bruges som alternativ til modermælk fra fødslen. Til barnet der ikke bliver ammet bør modermælkserstatning være det væsentligste mælkeprodukt, også i 6-9 mdr´s alderen. Der er ingen ernæringsmæssig grund til at skifte fra modermælkserstatning til tilskudsblanding efter 4 mdr´s alderen.
Modermælkserstatninger er i Danmark ofte benævnt ved type 1 eller beskrivelsen "kan gives fra fødslen".

Tilskudsblanding er mælkeprodukter der markedsføres som en del af kosten til barnet, efter det er 4 mdr. gammelt. Tilskudsblanding kan altså ikke anvendes som eneste ernæring, men kun indgå som en del af blandet kost. Der er ikke samme lovmæssige krav til tilskudsblandingers sammensætning, som der er til modermælkserstatning. Giver man tilskudsblanding til et barn mellem 4-6 mdr. bør det højst erstatte 2 af barnets måltider. Tilskudsblandinger er i Danmark ofte benævnt ved type 2 eller beskrivelsen "kan gives fra 4 mdr." Tilskudsblanding kan også have betegnelsen vælling.

Vælling er i princippet det samme som en tynd grød, hvorfor det også har den effekt at det mætter lidt mere end modermælkserstatning. Hos børn som i 4-5 mdr´s alderen begynder at vågne mere om om natten og virker sultne, kan man derfor godt tilbyde en flaske med vælling før nattetid, i håb om at barnet så sover lidt bedre. Hos nogle børn virker det, hos andre ikke.

Profylac og Nutramigen er de to produkter man I Danmark anbefaler til børn i høj risiko for at udvikle allergi. Det er det man kalder præparater med højt hydrolyseret protein. De kan også anvendes til børn der af en eller anden grund ikke tåler laktose. Amning tilstræbes indtil 6 mdr´s alderen og hvis amning ikke er tilstrækkelig anbefales Nutramigen/Profylac i denne periode.

Man vurderer barnets risiko for allergi ved bl.a at tage en blodprøve og måle det der hedder IgE. Det er også meget vigtigt at man som forældre ved, at har et barn med forhøjet IgE først fået almindelig erstatning, så har det ingen effekt at skifte til Nutamigen/Profylac. Så er løbet kørt og man må fortsætte med den almindelige erstatning.

Med hensyn til din kostplan så ser det fint ud, hvis du samtidig forsøger at bibeholde amningen ved siden af flaskerne. Samtidig er det også vigtigt at man, selv om man giver flaske, lader barnet spise, når ...


Annonce

... det har lyst, på samme måde som hvis det bliver tilbudt brystet. Børn der får flaske skal heller ikke "køres efter skemaer":o)

Grød af rismel eller majsmel er fin at starte med. Som en smagsvariant kan du komme en skefuld frugtmos på toppen, men det er ikke nødvendigt. Der til kommer at børn ofte hellere vil have den søde frugt fremfor anden mad.

I princippet kan man også begynde med grøntsagsmos, hvis man er mere til det. Men din søns alder taget i betragtning, vil jeg forslå grød som en begyndelse. Du kan i begyndelsen forsøge med et grød måltid om dagen. Du kan lave det som en tynd suppe (vælling), så han ikke skal vænne sig så meget til en ny konsistens, men mere til den nye smag. Hvis han er god til det med skeen er der ikke noget i vejen for at du laver en almindelig grød til ham fra starten.

Når han har vænnet sig til dette og du synes det går fint, det kan være gennem et par dage, måske efter en uge, så kan du øge til to grødmåltider dagligt. Når dette er gået godt i løbet af en månedstid, så vil du måske kunne øge ham til 3 måltider dagligt. Da han ikke er så gammel kan du, alt efter hvordan det går, vurdere om der skal tre måltider til dagligt eller om du i stedet skal skifte det ene grødmåltid ud med grøntsagsmos.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Med hensyn til grøntsagsmos så vil jeg foreslå dig at begynde med en helt almindelig kartoffelmos. Se hvad han siger til det. Derefter kan du prøve med gulerodsmos og evt. blande de to sammen. Efterhånden som han bliver større og bedre til at spise grøntsagsmos, blander du andet i.

Tilbage til dit køb af Allomin. Hvis du allerede har givet Allomin, er der som sagt inden idé i at fortsætte med Profylac. Så skal det være Allomin 1, i og med at det kommer til at udgøre en stor del af din dreng behov. Med hensyn til Allomin 2, så kan du give dette som vælling til natten og du kan bruge det i madlavningen. Husk dog max. det der svarer til ca to måltider/flasker om dagen sålænge han er under 6 mdr. Du skal ikke smide det ud!

Jeg håber du fik svar på alle spørgsmål og fik lidt mere hoved og hale i det hele. Rigtig god fornøjelse.

RETTELSE:
Allomin 2 adskiller sig fra andre tilskudsblandinger ved at være et fuldgyldigt præparat. Barnet kan fra 4 mdr. altså godt leve af allomin 2 alene.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn får Nutramigen eller Profylac til de er fire måneder gamle, hvis de er i risiko for at få allergi. Efter 4 mdr. kan de ernæres som alle andre børn.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce