Annonce

Annonce

Svar: Laktulose kontra movicol


13. september 2007

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Karin

Man siger jo at "for mange kokke fordærver maden" og det er naturligvis lidt problematisk og forvirrende at din sundhedsplejerske siger et og jeg siger noget andet. Jeg vil dog holde fast i at 400ml mme dagligt som udgangspunkt ikke er tilstrækkeligt til en datter som din Anna og at skulle kunne nøjes med en flaske i 8 måneders alderen... det forstår jeg ikke og er ikke enig i. Der er jo ikke tale om at du har en pige, som ikke indtager væske, der er tale om at du har fået at vide at du skulle udskifte mælk med kamille og vand og det mener jeg ikke er korrekt.

De fleste børn vil i Annas alder, dvs. i 7 måneders alderen, have behov for ca 750ml mælk dagligt, hvilket normalt svarer til ca 4 flasker. Efter 8 måneders alderen nedtrappes til ca 3 flasker og først mellem 9-10 måneder nedtrappes yderligere til 2 flasker dagligt - her ialt ca 400ml som er den mængde sundhedsstyrelsen anbefaler at barnet får for at være dækket ind med jern frem mod 1 års alderen. Hvis du således skærer ned i flaskeindtaget, så Anna kun får en flaske af 200ml fra 8 måneder og frem, så kommer hun jo i jernunderskud... og ja så kan man give jerntilskud ved siden af, men dette er ikke nogen god idé, når Anna har så store problemer med hård mave som hun har og samtidig er 200ml ikke nok til at sikre mælkebehovet, som jo også handler om at få tilført f.eks. calcium.

Med hensyn til laktulose og movicol, så er det normalt lægen der skal vurdere, hvad Anna vil have bedst af at få. Det kræver en indviduel lægelig vurdering.

Der findes forskellige former for afføringsmiddel, det der hedder laktsantia. Både movicol og laktulose hører under gruppen 'osmotisk virkende laksantia", som kort fortalt virker ved at gøre afføring blød, ...


Annonce

... så barnet lettere kommer af med. Andre laksantia virker f.eks. ved at påvirke tarmperistaltikken, altså tarmbevægelserne.

De mave-tarm læger, som jeg har talt med har ikke umiddelbart problemer med at give børnene hverken laktulose eller movicol. Det vigtigste er at holde gang i børnenes maver, da det har enormt stor indflydelse på deres velbefindende og dermed deres trivsel og udvikling. På mange børneafdelinger er man begyndt at bruge movicol og det er ifølge lægerne et rigtig godt præparat. Men det er dog forholdsvis nyt og derfor er erfaringen med det endnu ikke så stor.

Læser man Lægemiddelstyrelsens produktresume fra den 10. april 2007 angående movicol, så anbefales dette ikke til børn under 12 år, da erfaringen med behandlingen på børn er utilstrækkelig. Jeg ved dog at man på børneafdelinger rundt om i Danmark bruger Movicol til børn under 2 år, men aldrig under 6 mdr´s alderen. Dette skyldes Movicols indhold af elektrolytter, som man skal være sikker på kan udskilles via barnets nyrer.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Movicol er et pulver som normalt skal opløses i vand og det har hidtil været et af problemerne omkring det - at barnet skulle kunne indtage en forholdsvis stor mængde vand. Dette er dog ikke problemet hos jer. Jeg har dog også hørt nu at visse familier drysser pulveret på skemaden og har effekt af denne løsning... om det er en gangbar mulighed ved jeg dog ikke.

Movicol er lægeordineret og som det er hos jer, så kunne jeg godt forestille mig at I/Anna kunne tænkes at have effekt af Movicol. Jeg synes derfor det er relevant at du drøfter det med jeres læge.

Jeg håber ikke at jeg bidrager til større forvirring... og dog, nogle gange bliver man mere forvirret af at vide for meget:o) Rigtig god weekend til jer alle:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce