Annonce

Annonce

Brev:

Klat-dage


14. september 2007

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Klat-dage

Kære Helen,

TAK for en super brevkasse. Dine råd er altså GULD værd!

Emil er nu lige knapt 5 mdr.

Sådan generelt synes jeg han virker som en baby i stor-trivsel, men noget har ændret sig - og som jeg ser det – i takt med at han har lært at vende sig.

Nætterne er blevet ret rodede og søvnløse for mit vedkommende. Han virker mere urolig end tidligere og flere gange må jeg vende ham tilbage på ryggen i løbet af en nat. Det er som om han får vendt sig, halvt i søvne, og har jo endnu ikke lært at komme tilbage på maven igen.

Jeg bor alene med Emil og næste dags kræfter er afhængig af mig alene. Uden en nogenlunde søvn, kan det virke uoverskueligt, men jeg klarer den selvfølgelig altid.

Han beder ikke om mad i nattens løb, mere end han plejer. Jeg ammer ham typisk et sted ml 02 og 04, men er altså så vågen mange flere gange for at hjælpe ham tilbage på ryggen, give ham sut osv.

Efter de urolige nætter er startet, synes jeg også hans daglige lure er blevet problematiske. Formiddagsluren er næsten altid en succes. Han vågner op fra natten ved 07 – 07.30 tiden, spiser, hygger og er klar til en lur omkring kl 09 – 09.30 tiden, alt afhængig af hvornår han er vågnet fra natten. Han sover nogle gange halvanden time til formiddag, hvilket jeg tænker jeg supergodt for ham.

Derfra er lurene noget klat!

Han virker træt og klar til endnu en lur tit allerede halvanden time efter formiddagsluren, men sover så tit kun en lille time. Selv hvis jeg ruller af sted med ham i barnevognen, vågner han efter den lille time.
Så bliver han jo hurtigt træt igen, men kun hvis jeg lægger mig med ham i min seng, sover han ...


Annonce

... sammenhængende og nogle gange et par timer men tit også kun en times tid. Så er klokken måske blevet 16 – 16.30 og han kan ikke klare den til kl 20 hvor han så bliver lagt for natten. Jeg må nogle gange putte ham en ekstra gang ved 18-tiden og som du derfor kan se, bliver det til rigtig mange små lure…klatlure.

Det som fungerer, er formiddagsluren og nattesøvnen – på nær hans uro om natten.

I dagen bliver han som sagt hurtigt træt, men har svært ved at overgive sig helt. Han kan måske holde sig vågen i halvanden time og bliver så pivet efter kort tids leg. Jeg synes jeg bruger rigtig meget tid på at få ham til at sove, mange gange om dagen men uden videre succes.

Mht amning, så har jeg altid ammet ham meget. Tilbyder ham mad før og efter en lur og har også følt at det var noget klatteri! Jeg har forsøgt at trække den lidt, med succes, og han spiser længere og mere ad gangen men altså dermed så heller ikke så hyppigt. Ofte føler jeg at brysterne er på overarbejde og jeg må nærmest vride mælken ud sidst på dagen. Men han har nu fordoblet sin fødselsvægt så gods må der da være i min mælk. Jeg vil så småt begynde på lidt grød nu hvor han bliver 5 mdr.

Burde jeg i det hele taget få mere struktur over mad og søvn for hans vedkommende?

Skal jeg være ærlig, ville det også hjælpe mig at han var lidt mere ”beregnelig” i hvornår han skulle sove, så jeg som sagt ikke skulle bruge så meget tid på at lægge ham, hvornår osv. Jeg ved godt man ikke kan putte børn ind i et program, men han virker heller ikke selv som han trives helt godt på alt det ”klatteri”!

Ville en plan kunne hjælpe mig lidt?

Mange hilsner
Trine

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce