Annonce

Annonce

Svar: Spørgsmål om søvn - 10 mdr.


14. september 2007

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mette

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres lille dreng:o)

Når jeg læser dit brev, så får jeg helt klart indtryk af at I har en lille dreng, som er utroligt ked af det, når han skal sove. Han græder helt ulykkeligt, når I lægger ham i hans seng og han lyder næsten som om han står med armene strakt ud efter jer og med sit kropssprog råber "tag mig med" "gå ikke fra mig". Det lyder umiddelbart ikke som almindelig gråd eller utilfredshed med at dagen slutter, men mere som en reel angst for at I går fra ham.. har jeg ret?

Man skal altid skelne barnets gråd og finde ud af, hvorfor barnet græder og hos de børn som ligesom klynker lidt og på den måde protesterer over at dagen slutter, der er det helt okay at gå kortvarigt for så at vende tilbage igen. Et barn der som jeres dreng græder helt ulykkeligt, er der ingen idé i at lade ham 'græde det ud'. Det virker, ingen tvivl om det. Hvis I vedbliver at gå fra ham og lader ham selv græde sig i søvn og I gør det tilstrækkelig mange aftener i træk, ja så holder han op med at græde.

Jeg er dog helt overbevist om at han ikke gør det fordi han har lært at I sidder inde i stuen og at han roligt kan lægge sig til at sove. Jeg mener han stopper fordi han ikke bliver hørt, det nytter ikke noget, at I ikke reagerer, så det er et eller andet sted for at passe på sig selv.

Sammenligner man med dyrene, så piver harekillingerne også når moderen forlader reden, men de holder op og tier stille efter lidt tid. Det gør de ikke fordi de ved at moderen kommer med mad lige om lidt, nej de gør det fordi de ellers tiltrækker rovdyrene, de passer på sig selv.

Nogle børn falder glade og tilfredse i søvn, når de skal sove, hvor andre børn har behov for ekstra stor tryghed. Jeres dreng har, som I så fint beskriver, en erfaring med sig om at det gør ondt i ørerne at sove og det sidder i ham endnu. Samtidig er han i en alder, hvor han skal finde ud af at I er der for ham selvom han ikke kan se jer. ...


Annonce

...

Hvis I forlader ham om aftenen, putter ham i seng og lader ham græde, så vil han for det første blive rigtig bange og forladt. Den ængstelighed vil sætte gang i hormonerne og han vil begynde at producere store mængder af stresshormonet cortisol og han vil få sværere og sværere ved at berolige sig selv. I kender det måske fra jer selv eller fra andre som fortæller hvordan det er at være stresset. Hvordan man ved at man skal sove, men man kan bare ikke og det bliver værre og værre - jeg skal, jeg skal... men kan ikke.

Hvis man i stedet giver barnet berøring og beroligelse så påvirker man kroppens egne beroligende stoffer opioider og barnet falder til ro.

Da jeres dreng tilsyneladende ikke føler sig tryg ved sin seng, så er det første I skal gøre at få ham til at føle sig tryg ved sengen og ved det at skulle sove. I skal møde hans angste og fortvivlede tilstand med beroligelse og trøst og I skal vide at det er alfa omega, det er vejen frem også selvom det tager lidt tid...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeg går ud fra at jeres dreng sover i tremmeseng og da sengen tilsyneladende er et vigtigt issue lige i øjeblikket, kunne det så være muligt at tage madrassen ud af sengen og lade ham ligge på madrassen på gulvet i stedet. Det vil for det første give jer mulighed for at putte ham på eget værelse, men det vil også give jer mulighed for at give ham fysisk kontakt når han skal sove.

I kan starte med at sidde med ham på skødet på madrassen, I kan sidde og læse en historie, I kan prøve om det vil være muligt at få ham ned at ligge, massere ham lidt og I kan prøve at lægge jer med ham.

Min tanke er at i takt med at han bliver bedre og bedre til at sove på sit eget værelse og bliver gjort tryg ved det, så vil I atter kunne få ham i sengen. Det handler altså om at tage det i små etaper og første skridt på vejen er at få gjort ham tryg og rolig ved det at skulle sove.

Jeg håber at I kan bruge mine overvejelser lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce