Brev:
Afviser flasken igen
Kære Helen
Har skrevet til dig tidligere angående min slanke baby. Jeg har sidenhen fået en del henvendelser fra andre mødre til slanke babyer, så jeg kan godt se, at der er en del af os.
Min datter er nu 5½ måned og vejede 6.4 kg og 64 cm. da hun var 5 måneder. Efter jeg skrev til dig blev vi anbefalet Movicol af Riget og det gjorde underværker for vores datter. Hendes mælkeindtag steg efterfølgende med 2-300 ml om dagen - fantastisk. Hun blev en anden baby - spiste bare sin flaske og sov igennem om natten - skønt. Sådan har det kørt i en mdr og for en uge siden er hun "væltet igen".
Hendes indtag er faldet tilsvarende, så hun er nede på sit gamle indtag på ca. 6-700 ml. om dagen. Derudover får hun 1 portion grød med frugtmos, som hun efterhånden spiser rimeligt fint. Problemet er dog, at hun igen afviser flasken. Hun lader den køre fra mundvig til mundvig - taler til mig - tykker på sutteventilen - gurler med mælk som åbenbart sidder i halsen på hende - altsammen mens hun har flasken i munden - men drikker ikke. Tager nogle gange enkelte tårer men stopper igen med det samme. Det er som om at hun slet ikke kan koncentrere sig eller at det slet ikke interesserer hende. Nogle gange bliver hun endda sur bare jeg nærmer mig med flasken.
Flere måltider er nu nede på 50-70 ml, hvilket ...
... ikke giver nogen mening. Efter en ½ time frem og tilbage opgiver jeg tilsidst. Hun er ikke utilfreds eller ked af det - er livlig og glad, men gider virkelig ikke drikke fra sin flaske mere. Jeg har prøvet at flytte rundt på hende - legetæppet, sengen, skråstolen - intet virker. Hendes søvnmønster har selvfølgelig også ændret sig drastisk - hendes lure i løbet af dage er ofte på ½ time og hun kan slet ikke sove igennem om natten - vågner konstant og jeg har således ikke sovet nu i 3 nætter. Hun har med andre ord vendt sig 180 grader. Hvad kan der være sket? Hvad påvirker hende?
Som du måske kan huske har vi været tilknyttet forskellige hospitaler, men er udskrevet nu, da hun begyndte at spise så flot efter movicolen. Jeg er absolut ikke interesseret i at gå tilbage igen, da hverken jeg eller min datter fik noget ud af det, og vi kan mærke på hende, at hun har fået nok af fremmede mennesker. Den dag idag vil hun ikke sidde hos andre end min kæreste og jeg - ikke engang vores forældre kan holde hende.
Hvad tror du? Kan det være tænder, tigerspring, maveknep - eller hvad sker der med min datter? Tingene kører godt herhjemme og der har været dejlig ro på den siden hun begyndte at spise, så jeg kan ikke forestille mig, at hun reagerer på noget fra os.
Tak for en god brevkasse
Hilsen K.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!