Svar: Sovedyr
Kære C.
Jeg er jo stor fortaler for putteklude, netop fordi det skærmer og beroliger børnene præcis som du beskriver.
Du har naturligvis ret i at man skal passe på at kluden ikke kommer til at dække barnet så meget, at barnet ikke kan få luft. Det er fornuftigt nok at tage kluden væk fra ansigtet, når han først er faldet i søvn, og stille og roligt tænker jeg at han jo vil blive i stand til selv at tage den op og væk, når han har behov for det. Jeg synes derfor at I skal blive ved med at gøre som I gør, det fungerer okay, indtil I fornemmer at han er blevet stor nok til at styre det selv.
I forhold til risiko for vuggedød så falder denne jo markant i takt med at ...
... han bliver ældre og når han begynder at trille mere omkring, vender sig selv om på siden og maven i løbet af natten osv. så er der ikke så meget mere I kan gøre. Så er han stærk og styrer selv, hvordan han vil sove.
Sundhedsstyrelsen skriver i deres vejledning til sundhedspersonale 2007 omkring vuggedød: "Når spædbarnet selv kan vende sig, er der ingen grund til at bekymre sig om, at barnet vender sig og sover videre på maven". Derfor tænker jeg at når I oplever at jeres dreng er blevet godt mobil og selv er i stand til at fjerne kluden fra sit ansigt, så behøver I ikke være så påpasselige mere.
Håber dette er svar nok på dit spørgsmål, fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

