Svar: River de andre børn i håret
Kære MHF og HHJ
Jeg tænker for det første at det er en meget normal reaktion jeres datter har og at det hænger sammen med at hun verbalt endnu ikke kan fortælle hvad hun tænker. Når børn mangler sprog, så bliver de mere fysisk udadreagerende og vil i den forbindelse rive i hår, bide eller slå.
Da det i jeres situation især sker når I henter eller afleverer hende, så lyder det som om at hun har svært ved helt at finde ud af, hvordan hun skal tackle lige netop disse situationer. Det kan være svært for hende at se andre sige hej eller farvel og det er vigtigt at I hjælper hende med dette.
Det er derfor vigtigt at både I og dagplejer er opmærksomme på hende og sætter ord på i disse situationer. I må derfor gerne sige højlydt det I ser "se nu bliver xx hentet af sin mor" eller det I gerne vil have hun gør, når I afleverer "nu kan du vinke i vinduet sammen med xx". I skal altså hjælpe jeres datter med at finde ud af at det er helt okay det der sker og I skal fortælle hende, hvad hun skal gøre, så hun ikke render rundt og kommer til at gøre ...
... noget både hun og andre bliver kede af.
Da I nu ved at hun let kommer til at forløbe sig i disse situationer er det rigtig vigtigt at I kommer hende i forkøbet og så vidt muligt sørger for at det ikke sker. Hun skal således ikke have lov til at løbe hende til pigen der bliver hentet af sin mor, men skal være på jeres arm imens I taler om at de bliver hentet begge to og I må forsøge at aflede hende lidt ved at tale med hende om hvad hun har lavet idag, hvad I skal nu når I kører videre osv. Måske hun kan vise jer noget de har gjort i dagplejen, tag hende i hånden, gå med hende rundt osv. så fokus holdes på noget andet der optager hende.
Det er meget vigtigt at få hende væk fra den situation, da det ellers hurtigt kan udvikle sig til at være 'normen', det hun gør, som om det næsten forventes af hende. Derfor er det meget vigtigt og godt at I netop er opmærksomme på at få skabt en anden situation, få hende stoppet på en afledende måde og inden det kommer så vidt.
Håber mine overvejelser hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

