Svar: Hård mave (fortsættelse)
Hej igen
Hvad er det for rugbrød du giver? Det er naturligvis vigtigt at det er fiberholdigt og samtidig ikke indeholder hele kerner. Bondebrød eller schulstad levebrød bruger mange i begyndelsen.
Det vil også være en god idé at du giver hende frugtmos i løbet af dagen, undgå banen, der kan virke lidt forstoppende, men frugtmos af forskellige frugter og bær. Du må også gerne give hende frisk frugt, som hun kan sidde med og sveskemos virker ofte rigtig godt på børns maver.
Pas på med alt for meget sødmælk, som også kan virke lidt forstoppende på børn i den alder.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen: Evt. flaske
Morgen: Havregrød, flerkornsgrød eller lignende, evt. med frugtmos, vand af kop
Formiddag: Frisk frugt at sidde med og evt. en brødskorpe eller lignende at gnave i. Her kan hun også få lidt frugtmos, f.eks. lidt sveskemos. Vand af kop
Frokost: Brød ...
... med forskelligt smørbart pålæg og grøntsagsmos ved siden af til at fylde op. Begynde så småt med lidt rester fra aftensmaden, små stykker frikadelle, lidt godt kogte pastaskruer og lignende. Vand af kop
Eftermiddag: En portion grød eller igen lidt frugtmos eller frisk frugt at sidde med, vand af kop. Evt. flaske, nogen springer denne over og giver i stedet sen aften.
Aften: Mere og mere familiemad, grøntsagsmos med kød og fisk, stykker af frikadelle, medister, grøntsager, pasta, ris, sovs, mad der smager af noget. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske
Sen aften: Evt. flaske
Det kan naturligvis godt komme på tale at du skal give din datter lidt laktulose i en overgang for at hendes mave i orden igen. Jeg tænker dog at du i første omgang skal se lidt på sammensætningen og tilbuddet af mad i løbet af dagen.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet

