Brev:
Meget mystisk
Kære Helen,
Jeg har egentlig ikke noget problem, som jeg søger svar til, men ville nok bare gerne have lidt idéer til en forklaring på noget temmelig underligt, der skete for Lucia for et par dage siden.
Lucia begyndte i mandags i vuggestuen igen efter 14 dages ferie. Hun var helt OK med det den første dag, men allerede på andendagen græd hun en del, da jeg afleverede hende. Det gik dog langsomt over igen. Den tredje dag græd hun også meget, da jeg gik, og efter 2-3 timer ringede en pædagog til mig og sagde, at hun stadig græd voldsomt og samtidig sagde, at hun havde ondt i maven. Hun ville hverken lege eller spise.
Jeg tog straks over og hentede hende i den tro, at hun blot var ked af at være der. Men gråden var ganske rigtig meget voldsom og smerten ligeså. Hele resten af dagen græd hun med jævne mellemrum meget voldsomt, pegede på maven, holdt sig mellem benene og sagde ”Av” og ”ondt i maven”, og i nogle perioder vred hun sig og råbte og skreg, som om der virkelig var noget alvorligt galt. Jeg fik en tid hos lægen midt på dagen, og han kunne konstatere, at det ikke var noget akut eller alvorligt, men nærmere en slags kolik eller måske blærebetændelse. Så vi måtte se tiden an.
Jeg sad så hele eftermiddagen med et lille barn, der tydeligvis havde store smerter (syntes hun i hvert fald selv), som ind imellem vred sig og skreg af smerte, og som hverken ville/kunne sove eller spise. Jeg kunne også se på hendes ble, at hun fra kl. ca. 11.30 overhovedet ikke havde tisset, dvs. at hun ikke tissede i over 6 timer, og det selv om jeg havde fyldt juice og andre drikkevarer i hende, så hun kunne få renset ud i tilfælde af blærebetændelse.
Til sidst besluttede jeg mig for at forsøge at få hende til at tisse en ...
... smule. Jeg tog hende med på badeværelset, tændte for vandet, og gav mig til at snakke med hende for at overtale hende til at slippe en lille smule. Hun græd og vred sig i et lille stykke tid, og pludselig blev hun stille og stod bare og kiggede. Jeg spurgte, om hun tissede nu, og det svarede hun ja til. Hun sagde også, at det ikke gjorde ondt at tisse. Hun tissede en kæmpe tår, og da det var overstået var hun igen helt normal!! Hun konstaterede, at nu gjorde det ikke ondt mere, og så gik hun ellers ud og legede, som om intet var sket!
Tilbage sad jeg så og lignede et stort spørgsmålstegn, for hvad i alverden gik der lige galt der? Hun havde tilsyneladende holdt sig fra morgenstunden, og så ellers bare holdt ud, indtil hun til sidst gav slip på det hele. Og det var jo nok det at holde sig, der gjorde ondt.
Men hvorfor i alverden gjorde hun det??? Kan det have været noget psykisk eller er det udelukket for et barn på 2 år og 9 måneder, som stadig bruger ble? Det skal siges, at grunden til at mine tanker går i den retning er, at min mand og jeg for ca. 9 måneder siden flyttede fra hinanden, han blev i Spanien og jeg er flyttet til Danmark med børnene. Vores forhold er godt, efter omstændighederne, men de 14 dages ferie i Spanien var hos farmand, så selv om Lucia lader til at tackle situationen uden problemer, så stikker det måske dybere end som så? Eller kan der trods alt være tale om noget fysisk, selv om der efterfølgende ingen problemer har været med hverken børnehave eller tisning?
Jeg er klar over, at du ikke kan give mig et endegyldigt svar. Men måske kan du give mig nogle idéer til, hvad der lige skete der, så jeg ikke bekymrer mig for meget for, om det måske kommer til at ske igen en dag…
Mange hilsner
Mette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.