Brev:
Skilsmisse - 9 mdr.

Jeg har en lille søn på 9 måneder. Vi er netop flyttet fra faren, og pga. stemningen derhjemme bor vi nu midlertidigt hos mormor og morfar, indtil vi kan flytte ind i den lejlighed, vi overtager d. 1. november.
Nu er problemet så opstået vedrørende samkvem. Jeg mener, at henset til Christians alder, vil det være passende, at han er hos sin far ca. en gang om ugen med 1 overnatning. Faren mener derimod, at han skal være der i flere dage ad gangen (jeg tror, han tænker på 4 dage), eller også et par nætter ad gangen, men hyppigere. Jeg synes, dette er lang tid for så lille et barn, der har været sammen med sin mor døgnet rundt siden han blev født (jeg går hjemme med ham indtil marts/april næste år). Hvad synes du er passende for et lille barn på 9 måneder?
Et andet problem er, at faren ikke er glad for, at vi midlertidigt bor hos mormor og morfar. Han mener, jeg har taget Christian med til fremmede omgivelser og fremmede mennesker, og at det ikke er godt for ham. Vi ...
... har siden Christian blev født meget stabilt været sammen med mormor og morfar 1 gang om ugen - både hjemme hos os selv og i deres hjem. Desuden blev Christian den sidste måned inden vi flyttede, hver tirsdag passet alene hos mormor og morfar i ca. 4½ time. Tror du, det kan have haft en negativ indflydelse på ham, at jeg har valgt at bo hos mormor og morfar i 1½ måned?
Endelig er jeg kommet i den kedelige situation, at faren nu har ham på samkvem og skulle have afleveret ham søndag eftermiddag. Søndag formiddag modtager jeg en besked om, at han tager et par fridage sammen med Christian. Han kan ikke oplyse om, hvornår han afleverer ham igen. Så nu går jeg og ved ikke, hvornår jeg ser min søn igen. Christian har ikke før været væk fra sin mor mere end nogle få timer, og nu er han væk i flere nætter. Tror du, dette kan have påvirket ham? Og hvordan skal jeg i så fald håndtere Christians reaktion på alt dette?
Jeg håber meget, du kan hjælpe mig.
Med venlig hilsen
Tania
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.