Svar: Min søn bider mig i brystvorten
Kære Gitte
Der kan være flere grunde til at din dreng er begyndt at bide dig i brystvorten. Men i forhold til den alder han har, så tænker jeg at det især drejer sig om to ting.
For det første er han jo i en alder, hvor han er begyndt med skemad og derfor igang med at øve sig og finde ud af at munden kan bruges til flere ting. Tænder kan naturligvis også spille ind her, altså at gummerne klør og munden i det hele taget har meget fokus.
Men derudover så tænker jeg at det sandsynligvis også handler om at din dreng netop bider, når brystet endten er ved at være tømt eller når han venter på nedløbsrefleksen. Netop ved at hive i vorten og lige skubbe brystet lidt frem og tilbage, så malker han mere og det lyder således lidt som et forsøg på at få mælken bedre ud.
Det hjælper nogle gange at amme med en anden ammestilling, så han får fat om brystet på en ny måde. Det kan derfor hjælpe dig at du starter med at lægge ham til i den ...
... almindelige stilling og når du så fornemmer at han er ved at nå dertil, hvor han vil begynde at bide for at malke mere, så tag ham fra lige inden og læg ham til i tvillingestilling i stedet.
Det kan også nogle gange være en fordel at skifte bryst undervejs, som du også forsøger og det må du gerne gøre i en periode. Altså så du starter med at lægge ham til den ene side og når han så begynder at hive og trække, bide i brystet der, så skifter du ham over på den modsatte side og når det samme gentager sig, så tilbage til første side igen. Denne måde at amme på kan godt være i orden i perioder og fordelen kan være at du får stimuleret begge bryster og således begynder at producere lidt mere mælk, så problemet derved aftager. Ikke fordi du ikke har mælk nok til ham nu, det handler mere om at jo mere mælk der er, jo lettere flyder det og jo mere roligt vil han spise ved brystet:o)
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

